Du er her: Funktioner > Svømning

Svømning

V800 er vandtæt til 30 meter og kan bæres, mens du svømmer. H7 pulsmåleren måler din puls, mens du svømmer, med GymLink-transmission, da Bluetooth Smart® ikke virker i vand. Bemærk, at når du bruger GPS, mens du svømmer, kan der opstå interferens, og de målte data er ikke så nøjagtige som ved aktiviteter på land. GPS kan også interferere med GymLink-transmission, hvilket skaber forstyrrelser i pulsmålingen, mens du svømmer. Derfor anbefales det at slå GPS fra, når du måler puls i vand.

Når du måler puls i vand, kan du komme ud for interferens, fordi:

  • EKG-signalets styrke er individuel og kan variere alt efter personens vævssammensætning. Der opstår hyppigere problemer, når pulsen måles i vand.
  • Vand fra et svømmebassin med et højt klorindhold og havvand er meget ledende. Sensorelektroder kan kortsluttes under disse forhold og dermed forhindre registrering af EKG-signaler.
  • Hvis du springer ud i vandet eller foretager en anstrengende muskelbevægelse under konkurrencesvømning, kan det forrykke sensoren på din krop, hvor EKG-signaler ikke registreres.