Du er her: Kom i gang > Oplad batteriet

Oplad batteriet

Når du har pakket din V800 ud, skal du oplade batteriet som det første. Oplad din V800 helt, inden du tager den i brug for første gang.

V800 har et genopladeligt batteri. Brug det USB-kabel, der fulgte med uret, til at oplade det gennem USB-porten på din computer. Du kan også oplade batteriet gennem en stikkontakt. Når du oplader det i en stikkontakt, skal du bruge en USB-strømadapter (følger ikke med i produktsættet). Hvis du bruger en vekselstrømsadapter, skal du sørge for, at adapteren er mærket med "output 5 V jævnstrøm 0,5 A - 2 A maks". Brug kun en vekselstrømsadapter med en passende sikkerhedsgodkendelse (mærket med "LPS", "Begrænset strømforsyning" eller "UL listed"). Oplad ikke batteriet ved temperaturer på under -10 °C eller over +50 °C.

Du kan oplade batteriet gennem en stikkontakt. Når du oplader det i en stikkontakt, skal du bruge en USB-strømadapter (følger ikke med i produktsættet). Hvis du bruger en USB-strømadapter, skal du sørge for, at adapteren er markeret med "output 5Vdc", og at den leverer mindst 500 mA. Brug kun en passende sikkerhedsgodkendt USB-strømadapter (markeret med "LPS", "Limited Power Supply", "UL listed" eller “CE”).

Oplad ikke Polar-produkter med en 9 volt-oplader. Hvis du bruger en 9 volt-oplader, kan det beskadige dit Polar-produkt.

  1. Klik det specielle USB-stik på din V800.
  2. Sæt den anden ende af kablet ind i computerens USB-port.
  3. Der vises
  4. Oplader på displayet.
  5. Når V800 er helt opladet, vises der Opladning udført.

Sørg for, at USB-stikket klikker helt fast, og at Polar-logoet på USB-stikket og V800 vender den samme vej.

Batteriets driftstid

Ved kontinuerlig brug I tidstilstand med overvågning af daglig aktivitet
Med GPS-måling af høj nøjagtighed og puls: op til 13 timer Ca. 30 dage
Med GPS-måling af middel nøjagtighed og puls: op til 20 timer
Med GPS-sparetilstand og puls: op til 50 timer
Med GPS-måling slået fra og puls slået til: op til 100 timer

Batteriets driftstid afhænger af mange faktorer, som f.eks. temperaturen i de omgivelser, hvor du bruger din træningsenhed, de anvendte funktioner og sensorer samt batteriets aldring. Driftstiden mindskes betydeligt ved temperaturer, der befinder sig et godt stykke under frysepunktet. Hvis træningsenheden bæres under overtøjet, hjælper det med at holde den varmere og øger driftstiden.

Notifikationer om lavt batteri

Lavt batteri. Oplad

Batteriopladningen er lav. Det anbefales at oplade V800.

Oplad inden træning

Der er for lidt batteri på til at registrere et træningspas Et nyt træningspas kan ikke startes, inden V800 oplades.

Når displayet er tomt, er batteriet tomt, og V800 er gået i dvaletilstand. Oplad din V800. Hvis batteriet er helt tomt, kan det tage et stykke tid, inden opladningsanimationen vises på displayet.