Pleje af din V650
Lige som alle andre elektroniske enheder skal Polar V650 behandles med omhu. De nedenstående anbefalinger vil hjælpe dig med at opfylde garantiforpligtelserne og nyde dette produkt i mange år fremover.
Polar V650
Hold din træningsenhed ren. Brug et stykke fugtig køkkenrulle til at tørre snavs af træningsenheden. For at bevare vandtætheden bør du ikke vaske træningsenheden med en højtryksspuler. Træningsenheden må ikke nedsænkes i vand. Benyt aldrig sprit eller slibende materiale, som f.eks. ståluld eller rensekemikalier.
USB-kablet skal tilsluttes forsigtigt for at forhindre beskadigelse af enhedens USB-port.
Hver gang du har brugt USB-porten på træningsenheden, skal du se efter, at der hverken er hår, støv eller andet snavs på forseglingsoverfladens område på låget/bagsiden. Tør forsigtigt for at fjerne evt. snavs. Brug ikke skarpe redskaber eller udstyr til rengøring, som kan give plastikdelene ridser.
Ikke egnet til badning eller svømning. Beskyttet mod vandsprøjt og regndråber. Træningsenheden må ikke nedsænkes i vand. Hvis træningsenheden bruges under kraftigt regnvejr, kan det forårsage forstyrrelser af GPS-modtagelsen.
Pulsmåler
Sendermodul: Fjern sendermodulet fra stroppen, og tør sendermodulet med et blødt håndklæde, hver gang du har brugt det. Rengør om nødvendigt sendermodulet med en mild sæbeopløsning. Benyt aldrig sprit eller slibende materiale (f.eks. ståluld eller rensekemikalier).
Strop: Skyl stroppen under rindende vand, hver gang du har brugt den, og hæng den til tørre. Rengør om nødvendigt stroppen forsigtigt med en mild sæbeopløsning. Brug ikke fugtgivende sæber, da de kan efterlade rester på stroppen. Stroppen må ikke lægges i blød, stryges, renses kemisk eller afbleges. Stroppen må ikke strækkes ud, og elektrodeområderne må ikke bøjes kraftigt.
Kontrollér vaskeanvisningerne på stroppens mærke.
Hastighedssensor Bluetooth® Smart og Kadencesensor Bluetooth® Smart
Rengør sensorerne med en mild sæbeopløsning, og skyl dem i rent vand. For at bevare vandtætheden bør du ikke vaske sensorerne med en højtryksspuler. Hastighedssensoren og kadencesensoren må ikke nedsænkes i vand. Benyt aldrig sprit eller slibende materiale, som f.eks. ståluld eller rensekemikalier. Undgå hårde stød på sensorerne, da disse kan beskadige sensorenhederne.
Opbevaring
Opbevar din træningsenhed og dine sensorer tørt og køligt. Opbevar ikke delene i fugtige omgivelser, i lufttæt materiale (en plastikpose eller sportspose) eller sammen med ledende materiale (et vådt håndklæde). Undlad at udsætte træningsenheden for direkte sollys i længere perioder, som for eksempel ved at efterlade den i en bil eller monteret på cykelbeslaget.
Vi anbefaler, at du opbevarer V650 opladet. Batteriet mister langsomt sin opladning, når det opbevares. Hvis du skal opbevare din V650 i flere måneder, anbefaler vi, at du oplader den efter nogle få måneder. Dette forlænger batteriets levetid.
Tør og opbevar stroppen og sendermodulet separat for at maksimere pulsmålerbatteriets levetid. Opbevar pulsmåleren tørt og køligt. For at forhindre at trykknapperne irrer, må pulsmåleren ikke opbevares i lufttæt materiale, som f.eks. en sportstaske. Undlad at udsætte pulsmåleren for direkte sollys i længere perioder.
Service
I løbet af den toårige garantiperiode anbefaler vi, at du kun får foretaget service hos et autoriseret Polar-servicecenter. Garantien dækker ikke skade eller deraf følgende skade, der er forårsaget af service, som ikke er autoriseret af Polar Electro. Se Begrænset international Polar-garanti for yderligere oplysninger.
Gå ind på www.polar.com/support og landespecifikke websteder for at få kontaktinformation og adresser på alle Polar-servicecentre.
Brugernavnet til din Polar-konto er altid din e-mail-adresse. Det samme brugernavn og den samme adgangskode gælder til Polar produktregistrering, polarpersonaltrainer.com, Polar debatforum og registrering til nyhedsbrev.