Du er her: Polar Flow > Webservicen Polar Flow

Webservicen Polar Flow

Med webservicen Polar Flow kan du planlægge og analysere hver eneste detalje af din træning og lære mere om din præstation.

Med Flow-webservicen kan du:

  • Analysere alle dine træningsoplysninger med visuelle grafer og en rutevisning
  • Sammenligne specifikke data med andre, som f.eks. omgange eller hastighed vs. puls
  • Se din langsigtede udvikling ved at følge de tendenser og detaljer, der er de vigtigste for dig
  • Sammenligne træningspas med dit eget og andres træningspas
  • Dele højdepunkter med dine følgere
  • Genopleve dine og andre brugeres træningspas bagefter

For at begynde at bruge Flow-webservicen skal du gå ind på flow.polar.com/start og oprette din Polar-konto. Hvis du allerede har en Polar-konto, er det ikke nødvendigt at registrere en ny konto på Flow-webservicen. Du kan logge ind med det samme brugernavn og den samme adgangskode, du f.eks. bruger på polarpersonaltrainer.com.

Download og installér FlowSync-software fra det samme sted for at kunne synkronisere data mellem V650 og Flow-webservicen.

Nyheder

I Nyheder kan du se, hvad du har lavet på det seneste, og du kan se dine venners aktiviteter og kommentere.

Udforsk

I Udforsk kan du opdage ruter ved at gennemse kortet. Se offentlige træningspas, som andre brugere har delt, og genoplev dine egne eller andre personers ruter, og se hvor højdepunkterne er foregået.

Dagbog

I Dagbog kan du se dine planlagte træningspas og gennemse tidligere træningspas. Den viste information omfatter: træningsplaner i dags-, uge- eller månedsvisning, individuelle træningspas og ugentlige opsummeringer.

Udvikling

I Udvikling kan du følge din udvikling med rapporter. Rapporter er en praktisk måde at følge din udvikling på under træning gennem længere perioder. I uge-, måneds- og årsrapporter kan du vælge sportsgrenen til rapporten. I en brugertilpasset periode kan du både vælge perioden og sportsgrenen. Vælg tidsperioden og sportsgrenen til rapporten fra rullelisten, og tryk på hjulikonet for at vælge de ønskede data i rapportgrafen.

Du kan få support og finde flere oplysninger om brug af Flow-webtjenesten under www.polar.com/en/support/flow.