Generelle indstillinger
For at få vist og redigere dine generelle indstillinger skal du gå ind under Indstillinger > Generelle indstillinger. Der finder du:
- Parring
- Kort
- Brug GPS-tid
- Tid
- Dato
- Sprog
- Enheder
- PIN-kodelås
- Forlygte
- Baggrundslys
- Automatisk sluk
- Om V650
Tryk for at åbne den indstilling, du ønsker at ændre, og redigér som ønsket. Bekræft og vend tilbage til forrige menu ved at trykke på
.
I visse indstillinger (f.eks. ENHEDER) skal du trykke på feltet, indtil du ser den korrekte værdi.
Parring
Inden du tager en ny sensor i brug, skal den introduceres til din V650. Dette kaldes parring og tager kun nogle få sekunder. Parringen sikrer, at din V650 kun modtager signaler fra din sensor, og gør det muligt at træne i en gruppe uden forstyrrelser.
Par ny enhed: Par en sensor med din V650. For yderligere oplysninger om parring af specifikke sensorer henvises der til Kompatible sensorer.
Parrede enheder: Få vist alle de enheder, du har parret med din V650.
Sådan fjerner du parringen med en sensor:
1. Gå ind under Indstillinger > Generelle indstillinger > Parring > Parrede enheder.
2. Tryk på den enhed, du ønsker at fjerne fra listen, og tryk på Fjern parring.
Kort
OFFLINE-KORTOMRÅDE: Definér offline-kortområdets midterpunkt (450 km x 450 km).
- Du kan gennemse kortet ved at swipe og zoome ind med et dobbelt tryk og zoome ud med et tofinger-tryk.
- Når du har defineret området, skal du trykke på DOWNLOAD.
- Slet gamle kort? vises. Et nyt offline-kortområde vil slette de forrige kort. Vælg FORTSÆT for at bekræfte valget af området. V650 vender tilbage til KORTINDSTILLINGER.
- Synkronisering påkrævet vises under OFFLINE-KORTOMRÅDE. Der vil blive downloadet et nyt offline-kort, den næste gang du synkroniserer din V650 med Flow-webservicen via FlowSync-softwaren.
KORTLAG: Vælg Topografisk, Cykelruter og/eller Favoritruter.
I Gennemse offline-kort kan du se en forhåndsvisning af det downloadede kort, inden du starter et træningspas. Du kan flytte kortet til din aktuelle placering ved at trykke på kompasnålen øverst til højre på skærmen. Når du browser væk fra din aktuelle placering, ændres kompasnålen fra rød til hvid.
Brug GPS-tid
Hvis du ønsker, at V650 læser den koordinerede verdenstid (UTC) fra GPS-satellitterne, skal du markere boksen i feltet BRUG GPS-TID og vælge den UTC-tidszone, der befinder sig tættest på dig.
Tid
Indstil klokkeslættet.
Hvis du ønsker at ændre tidsformatet, skal du trykke på 12t/24t (billede). Det aktuelt valgte format skrives med hvid. Hvis du vælger tidsformatet 12t, skal du også vælge AM eller PM.
Dato
Indstil datoen.
Sprog
Vælg: Dansk, Deutsch, English, Español, Français, Italiano, 日本語, Nederlands, Norsk, Português, 简体中文, Suomi eller Svenska.
Enheder
Vælg metriske eller britiske. Indstil de enheder, der bruges til at måle vægt, højde, distance og hastighed.
PIN-kodelås
Hold dine træningsoplysninger sikre ved at indstille en PIN-kode på din V650. Det er en praktisk måde at sikre, at det kun er dig, der har adgang til dine træningsoplysninger.
Tryk på PIN-KODELÅS for at slå funktionen til. Indtast en 4-cifret PIN-kode og tryk på
. Indtast den igen og tryk på
for at bekræfte.
V650 beder om din PIN-kode, hver gang den er slået til.
Hvis du glemmer din PIN-kode, kan du foretage en fabriksnulstilling på din V650. Det fjerner forbindelsen mellem V650 og din brugerkonto samt sletter evt. data, der er blevet gemt på den.
- Sæt V650 til din computers USB-port, og gå ind på Polar FlowSync-softwaren. Polar FlowSync-softwaren overfører dine træningsoplysninger til Polar Flow-webservicen.
- Gå ind under Indstillinger, og vælg Fabriksnulstilling.
- Gå ind under Polar Flow-webservicen (flow.polar.com/V650) og gentag det, du gjorde, da du begyndte at bruge produktet for første gang.
Ekstra lys
Formålet med forlygten på den øverste kant af V650 er at optimere sikkerheden, når du cykler i mørke. Det er en intelligent funktion, som du kan slå til automatisk, når det bliver mørkt, og slå fra, når det bliver lyst. Du kan alternativt styre den manuelt fra rullemenuen.
Manuelt: Styr forlygten manuelt fra rullemenuen. Justér Blinkhyppighed* ved at trække i skyderen.
Automatisk: V650 slår forlygten til og fra alt efter lysforholdene. Justér Aktiveringsniveau og Blinkhyppighed* ved at trække i skyderen.
Indstilling af forlygte i rullemenu
|
Tryk for at slå forlygten til eller fra. |
|
Tryk for at slå blinktilstand til eller fra. |
|
Tryk for at slå den automatiske forlygte til eller fra. |
Baggrundslys
Manuelt: Baggrundslyset slås til, hver gang du trykker på skærmen, trykker på en knap, får en meddelelse eller en alarm. Det forbliver tændt i 15 sekunder og slukkes derefter igen.
Altid slået til: Baggrundslyset er altid slået til.
Automatisk: Baggrundslyset slås automatisk til og fra afhængigt af lysforholdene, når du måler et træningspas. I andre tilstande fungerer det på samme måde som manuelt baggrundslys. Du kan justere Aktiveringsniveau ved at trække i skyderen.
Automatisk sluk
Vælg Til/Fra: Displayet slukkes automatisk, når du ikke har trykket på/rørt knapperne/touchskærmen i 15 minutter (bortset fra når V650 måler et træningspas eller er i pausetilstand).
Om V650
Kontrollér enheds-ID'et, firmwareversionen og HW-modellen af din V650.