Du er her: Kom i gang > Opsætning af din M430

Opsætning af din M430

Din nye M430 er i opbevaringstilstand, og den aktiveres, når du slutter den til en USB-oplader for at oplade den eller en computer for at sætte den op. Vi anbefaler, at du oplader batteriet, inden du begynder at bruge din M430. Hvis batteriet er helt afladet, tager det nogle minutter, før opladningen starter.

Se Batterier for detaljerede oplysninger om opladning af batteriet, batteriets driftstider og meddelelser om lavt batteri.

Vælg en opsætningsmulighed:

A. Mobil opsætning er praktisk, hvis du ikke har adgang til en computer med en USB-port, men det kan muligvis tage længere tid. Du har brug for en internetforbindelse til denne metode.

B. Opsætning med en computer via kabel er hurtigere, og du kan oplade din M430 samtidigt, men du har brug for en tilgængelig computer. Du har brug for en internetforbindelse til denne metode.

Mulighederne A og B anbefales. Du kan udfylde alle de nødvendige fysiske oplysninger til nøjagtige træningsdata på én gang. Du kan også vælge sprog og få den nyeste firmware til din M430.

C. Hvis du ikke har en kompatibel mobil enhed og ikke har adgang til en computer med en internetforbindelse med det samme, kan du starte fra enheden. Bemærk, at enheden kun indeholder en del af indstillingerne. For at få mest muligt ud af din M430 og de unikke Polar Smart Coaching-funktioner er det vigtigt, at du udfører opsætningen i Polar Flow-webservicen senere ved at følge trinene i mulighed A eller B.

Mulighed A: Opsæt med en mobil enhed og Polar Flow-app

Polar M430 sluttes trådløst til Polar Flow-mobilappen via Bluetooth® Smart, så husk at slå Bluetooth til i din mobile enhed.

Se kompatibilitet med Polar Flow-appen på support.polar.com.

  1. For at sikre dig at der er nok opladning i din M430 under den mobile opsætning, skal du slutte din M430 til en strømført USB-port eller en USB-strømadapter. Sørg for, at adapteren er mærket med "output 5 V jævnstrøm", og at den forsyner mindst 500 mA. Det kan tage nogle få minutter for din M430 at vågne, inden opladningsanimationen starter.

    Inden opladningen bør du sikre dig, at der ikke er fugt, hår, støv eller snavs på USB-stikket i M430. Tør forsigtigt evt. snavs eller fugt af. Oplad ikke M430, når USB-stikket er vådt.

  2. Gå ind på App Store eller Google Play på din mobile enhed, og søg og download Polar Flow-appen.
  3. Åbn Flow-appen på din mobile enhed. Den genkender din nye M430 i nærheden og beder dig om at gå i gang med at parre den. Acceptér anmodningen om parring, og indtast Bluetooth-parringskoden, der vises på displayet af M430, i Flow-appen.
  4. Opret derefter en Polar-konto, eller log ind, hvis du allerede har en. Appen fører dig gennem indlogningen og opsætningen.

    Det er vigtigt at angive de præcise indstillinger for at få de mest nøjagtige og personlige aktivitets- og træningsdata. Når du tilmelder dig, kan du vælge det sprog, du vil bruge på din M430. Hvis der er en tilgængelig firmwareopdatering til din M430, anbefaler vi, at du installerer den under opsætningen. Det kan tage op til 20 minutter at afslutte.

  5. Tryk på Gem og synkroniser, når du har defineret alle indstillingerne. Dine personlige indstillinger vil nu blive synkroniseret til din M430.
  6. M430-displayet åbnes i tidsvisningen, når synkroniseringen er færdig.

Efter opsætningen er du klar til start. Nyd det!

Mulighed B: Opsæt med din computer

  1. Gå ind på flow.polar.com/start, og installér FlowSync-softwaren for at opsætte din M430.
  2. Tilslut din M430 i computeren ved hjælp af det medfølgende USB-kabel for at oplade den under opsætningen. Det kan tage nogle få minutter for din M430 at vågne. Lad din computer installere evt. foreslåede USB-drivere.

    Inden opladningen bør du sikre dig, at der ikke er fugt, hår, støv eller snavs på USB-stikket i M430. Tør forsigtigt evt. snavs eller fugt af. Oplad ikke M430, når USB-stikket er vådt.
  3. Log ind med din Polar-konto, eller opret en ny. Webservicen fører dig gennem indlogningen og opsætningen.

    For at få de mest nøjagtige og personlige aktivitets- og træningsdata er det vigtigt, at du angiver de præcise indstillinger. Når du tilmelder dig, kan du vælge det sprog, du vil bruge på din M430. Hvis der er en tilgængelig firmwareopdatering til din M430, anbefaler vi, at du installerer den under opsætningen. Det kan tage op til 10 minutter at udføre.

Efter opsætningen er du klar til start. Nyd det!

Mulighed C: Opsætning fra enheden

Slut M430 til din computers USB-port eller en USB-oplader med kablet, der fulgte med i æsken. Vælg sprog vises. Tryk på START for at vælge English. Din M430 leveres kun med engelsk, men du kan tilføje andre sprog, når du udfører opsætningen i Polar Flow-webservicen eller med Polar Flow-appen.

Opsæt følgende data, og bekræft hvert valg med knappen START. Hvis du på noget som helst tidspunkt ønsker at vende tilbage og ændre en indstilling, skal du trykke på Tilbage, indtil du når den indstilling, du ønsker at ændre.

  1. Tidsformat : Vælg 12 t eller 24 t. Hvis du har valgt 12 t, skal du vælge AM eller PM. Indstil derefter den lokale tid.
  2. Dato: Indtast den aktuelle dato.
  3. Enheder: Vælg metriske (kg, cm) eller britiske (lb, ft) enheder.
  4. Vægt: Angiv din vægt.
  5. Højde: Angiv din højde.
  6. Fødselsdato: Angiv din fødselsdato.
  7. Køn: Vælg Mand eller Kvinde.
  8. Træningsbaggrund : Sjælden (0-1 t/uge), Regelmæssig (1-3 t/uge), Ofte (3-5 t/uge), Hård (5-8 t/uge), Semi-Pro (8-12 t/uge), Pro (12+ t/uge). Der er yderligere oplysninger om træningsbaggrund under Fysiske indstillinger.
  9. Klar til start! vises, når du har udført indstillingerne, og M430 skifter til tidsvisning.

Når du udfører opsætningen fra enheden, er din M430 endnu ikke forbundet med Polar Flow-webservicen. For at få mest muligt ud af din M430 og de unikke Polar Smart Coaching-funktioner er det vigtigt, at du udfører opsætningen i Polar Flow-webservicen eller med Polar Flow-mobilappen ved at følge trinene i mulighed A eller B.