Du er her: Kom i gang > Introduktion

Brugervejledning til Polar M430

Denne brugervejledning hjælper dig med at komme i gang med din nye M430. Du kan se videovejledninger til M430 og ofte stillede spørgsmål på support.polar.com/da/M430.

Introduktion

Tillykke med din nye Polar M430!

Polar M430 er et GPS-løbeur med håndledsbaseret puls, Polars avancerede træningsfunktioner og aktivitetsmåling 24/7. M430 giver dig personlig vejledning og feedback til træning og daglig aktivitet for at hjælpe dig med at nå dine mål. Du kan spore løbetempo, distance, højde og rute med den kompakt pakkede indbyggede GPS. Når GPS ikke er tilgængelig, sporer din M430 hastighed og distance fra dine håndledsbevægelser.

Det er ikke nødvendigt at bære en separat pulsmåler. Nyd bare at løbe med den håndledsbaserede pulsmåling, der altid er klar, når du er.

Med Aktivitetsmåling 24/7 kan du måle aktiviteterne til hverdag. Se, hvordan de gavner dig helbred, og få tips til, hvordan du når dit daglige aktivitetsmål. Og hold forbindelsen med smarte meddelelser – få underretninger på din M430 ved indgående opkald, beskeder og app-aktivitet på din telefon.

Udnyt det hele i din M430

Få forbindelse til Polar-økosystemet, og få mest muligt ud af din M430.

Hent Polar Flow-appen fra App Store® eller Google PlayTM. Synkronisér din M430 med Flow-appen efter træning, og få et øjeblikkeligt overblik over og feedback om resultaterne og præstationen af din træning. I Flow-appen kan du også se, hvordan du har sovet, og hvor aktiv du har været om dagen.

Synkronisér dine træningsdata til webservicen Polar Flow med FlowSync-softwaren på din computer eller gennem Flow-appen. I webservicen kan du planlægge din træning, se dine præstationer, få vejledning og se en detaljeret analyse af dine træningsresultater, din aktivitet og din søvn. Vis alle dine venner dine præstationer, find andre idrætsudøvere og få motivation fra dine sociale træningsfællesskaber. Find alt dette på flow.polar.com.