Du er her: Funktioner > Smart Coaching > Søvnbedømmelse

Polar Sleep PlusTM

M430 måler din søvn, hvis du har den på om natten. Den måler, hvornår du falder i søvn, og hvornår du vågner, og indsamler dataene til dybere analyse i Polar Flow-appen og -webservicen. M430 observerer din håndbevægelse om natten for at måle alle afbrydelser i løbet af hele søvnperioden og fortæller dig, hvor meget du rent faktisk har sovet.

Søvndata på din M430

Du kan kontrollere dine søvndata fra Min dag.
  • Søvnperiode er det samlede tidsrum mellem det tidspunkt, hvor du faldt i søvn, til du vågnede.
  • Reel søvn angiver den tid, du har sovet mellem det tidspunkt, hvor du faldt i søvn, til du vågnede. Mere specifikt er det din søvnperiode minus afbrydelserne. Det er kun den tid, hvor du rent faktisk har sovet, der er medregnet i den reelle søvn.
For at se dine søvndata mere detaljeret skal du åbne søvnopsummeringen ved at trykke på START. Din M430 viser din Søvnperiode og Reel søvn øverst i opsummeringen. Browse med OP/NED for at se følgende information:

Stabilitet: Søvn-stabilitet er en vurdering af, hvor stabil din søvnperiode var. Søvn-stabilitet evalueres på en skala fra ét til fem: mange afbrydelser – nogle afbrydelser – nogenlunde stabil – stabil – meget stabil

De tidspunkter, hvor du Faldt i søvn og Vågnede.

Feedback: Du får feedback om varigheden og kvaliteten af din søvn. Feedback om varighed er baseret på at sammenligne din søvnperiode med din foretrukne søvnperiode.

Hvordan har du sovet?: Du kan vurdere, hvor godt du har sovet sidste nat, med en skala på fem trin: meget dårligt - dårligt - nogenlunde - godt - meget godt. Ved at vurdere din søvn får du en længere version af tilbagemelding i tekst i Flow-appen og -webservicen. Feedbacken i Flow-appen og -webservicen tager hensyn til din egen subjektive vurdering af din søvn og modificerer feedbacken baseret på den.

Søvndata i Flow-appen og -webservicen

Dine søvndata vises i Flow-appen og -webservicen, efter din M430 er synkroniseret. Du kan se tidspunktet, mængden og kvaliteten af din søvn. Du kan indstille Din ønskede søvnperiode for at definere, hvor længe du ønsker at sove hver nat. Du kan også bedømme din søvn i Flow-appen og -webservicen. Du modtager feedback om, hvordan du har sovet, baseret på dine søvndata, din foretrukne søvntid og din søvnbedømmelse.

Med Flow-webservicen kan du se din søvn under fanen Søvn i din Dagbog. Du kan også medtage dine søvndata i Aktivitetsrapporter under fanen Udvikling.

Ved at følge dine søvnmønstre kan du se, om de bliver påvirket af eventuelle ændringer i din dagligdag, og finde den rette balance mellem hvile, daglig aktivitet og træning.

Lær om Polar Sleep Plus i denne indgående vejledning.