Du er her: Vigtige oplysninger > Pleje af din M430

Pleje af din M430

Lige som alle andre elektroniske enheder skal Polar M430 holdes ren og behandles med omhu. Anvisningerne herunder vil hjælpe dig med at overholde garantiforpligtelserne, holde enheden i den bedste tilstand og undgå problemer under opladning eller synkronisering.

Hold din M430 ren

Vask M430 under rindende vand med en mild sæbeopløsning efter hvert træningspas. Tør den med et blødt håndklæde.

Hold USB-porten og opladningskablet på M430 rent for at sikre en problemfri opladning og synkronisering.

Inden opladningen bør du sikre dig, at der ikke er fugt, hår, støv eller snavs på USB-porten eller opladningskablet til M430. Tør forsigtigt evt. snavs af og blæs evt. støv af. Du kan om nødvendigt bruge en tandstikker. Brug ikke skarpe redskaber til rengøring for at undgå ridser.

Hold USB-porten ren for at beskytte din M430 effektivt mod oxidering og anden mulig skade forårsaget af snavs og saltvand (f.eks. sved eller havvand). Den bedste måde at holde USB-porten ren på er ved at skylle den efter hvert træningspas med lunkent vand. USB-porten er vandtæt, og du kan skylle den under rindende vand uden at beskadige de elektroniske komponenter. Oplad ikke M430, når USB-porten er våd eller svedig.

Pas godt på den optiske pulsmåler

Hold det optiske sensorområde på bagdækslet fri for ridser. Ridser og snavs reducerer ydeevnen af den håndledsbaserede pulsmåling.

Opbevaring

Opbevar din træningsenhed tørt og køligt. Opbevar den ikke i fugtige omgivelser, i lufttæt materiale (en plastikpose eller sportspose) eller sammen med ledende materiale (et vådt håndklæde). Undlad at udsætte træningsenheden for direkte solskin gennem længere perioder, som f.eks. i en bil eller monteret på cykelbeslaget. Det anbefales at opbevare træningsenheden delvist eller helt opladet. Batteriet mister langsomt sin ladning, når det opbevares. Hvis du skal opbevare træningsenheden i adskillige måneder, anbefales det at oplade den igen efter nogle få måneder. Dette vil forlænge batteriets levetid.

Efterlad ikke enheden i meget kraftig kulde (under –10 °C/14 °F) og varme (over 50 °C/120 °F) eller i direkte sollys.

Service

I løbet af den toårige garantiperiode anbefaler vi, at du kun får foretaget service hos et autoriseret Polar-servicecenter. Garantien dækker ikke skade eller deraf følgende skade, der er forårsaget af service, som ikke er autoriseret af Polar Electro. Se Begrænset international Polar-garanti for yderligere oplysninger.

Gå ind på www.polar.com/support og landespecifikke websteder for at få kontaktinformation og adresser på alle Polar-servicecentre.