Du er her: Funktioner > Smart Coaching > Træningsmængde og restitution

Træningsmængde og restitution

Træningsmængde er en skriftlig tilbagemelding om, hvor anstrengende et enkelt træningspas har været. Beregningen af træningsmængden er baseret på forbruget af kritiske energikilder (kulhydrater og proteiner) under træning.

Funktionen Træningsmængde gør det muligt at sammenligne belastningen af forskellige slags træningspas med hinanden. Du kan f.eks. sammenligne belastningen af et langt cykeltræningspas af lav intensitet med belastningen af et kort løbetræningspas af høj intensitet. For at give en mere nøjagtig sammenligning mellem passene har vi omdannet din træningsmængde til en omtrentlig vurdering af dit restitutionsbehov.

Du ser en beskrivelse af din Træningsmængde efter hver træningspas i træningsopsummeringen i Polar-appen. Du kan se det estimerede behov for restitution for de forskellige niveauer af Træningsmængde her:

  • Mild 0-6 timer
  • Rimelig 7-12 timer
  • Krævende 13-24 timer
  • Meget krævende 25-48 timer
  • Ekstremt Over 48 timer

Gå til Polar Flow-webservice for at se en detaljeret træningsanalyse, herunder en mere præcis numerisk mængdeværdi af hvert træningspas.

Din restitutionsstatus er baseret på din samlede træningsmængde, daglige aktivitet og hvile i de seneste 8 dage. De seneste træningspas og den seneste aktivitet vægter mere end tidligere træningspas og har derfor en større virkning på din restitutionsstatus. Din aktivitet uden for træningspas spores med et internt 3D-accelerometer, der registrerer dine håndledsbevægelser. Funktionen analyserer hyppigheden, intensiteten og uregelmæssigheden af dine bevægelser sammen med din fysiske information, hvormed du kan se, hvor aktiv du er uden for dine træningspas. Ved at kombinere din daglige aktivitet med din træningsmængde får du et ægte billede af din påkrævede restitutionsstatus. En kontinuerlig overvågning af din restitutionsstatus hjælper dig med at genkende personlige grænser, undgå over- eller undertræning og justere træningsintensiteten og -varigheden alt efter dine daglige og ugentlige mål.