Du er her: Træning > Træning med håndledsbaseret puls

Træning med håndledsbaseret puls

Pulstræning

Selvom der er mange subjektive spor på, hvordan din krop reagerer under træning (opfattet anstrengelse, vejrtrækning, fysiske fornemmelser), er ingen af dem så pålidelig som pulsmåling. Den er objektiv og påvirkes både af interne og eksterne faktorer – hvilket betyder, at du får en pålidelig måling af din fysiske tilstand.

Pulsmåling med din M430

Din Polar M430 har en indbygget pulsmåler, der måler puls fra håndleddet. Følg dine pulszoner direkte fra din enhed og få vejledning til de træningspas, du har planlagt i Flow-appen eller -webservicen.

For at måle håndledsbaseret puls nøjagtigt skal du have din M430 tæt på den øverste del af dit håndled, lige bag håndrodsknoglen (se billedet til højre). Sensoren på bagsiden skal være i konstant berøring med din hud, men armbåndet bør ikke være for stramt, så blodcirkulationen ikke forhindres. For at få den mest nøjagtig pulsmåling anbefaler vi, at du tager din M430 på i nogle få minutter, inden du begynder pulsmålingen.

Hvis du har tatoveringer på huden af dit håndled, skal du undgå at placere sensoren direkte på dem, da de kan forhindre nøjagtige målinger.

Det er også en god idé at opvarme huden, hvis dine hænder og din hud nemt bliver kolde. Få blodomløbet i gang, inden du starter dit træningspas!

I sportsgrene, hvor det er mere udfordrende at holde sensoren stille på dit håndled, eller hvor du har tryk eller bevægelse i musklerne eller senerne nær sensoren, anbefaler vi at bruge en Polar pulsmåler med en bryststrop for at få en bedre måling af din puls.

Når du måler et svømmetræningspas med din M430, kan vand muligvis forhindre den håndledsbaserede pulsmåling i at virke optimalt. Men M430 indsamler stadigvæk dine aktivitetsdata fra dine håndledsbevægelser, når du svømmer. Bemærk, at du ikke kan bruge en Polar-pulsmåler med et brystbælte med M430, mens du svømmer, da Bluetooth ikke virker i vand.