Du er her: Træning > Træning med håndledsbaseret puls

Træning med håndledsbaseret puls

Pulstræning

Selvom der er mange subjektive spor på, hvordan din krop reagerer under træning (opfattet anstrengelse, vejrtrækning, fysiske fornemmelser), er ingen af dem så pålidelig som pulsmåling. Den er objektiv og påvirkes både af interne og eksterne faktorer – hvilket betyder, at du får en pålidelig måling af din fysiske tilstand.

Pulsmåling med din M200

Din Polar M200 har en indbygget pulsmåler, der måler puls fra håndleddet. Følg dine pulszoner direkte fra din enhed og få vejledning til de træningspas, du har planlagt i Flow-appen eller -webservicen.

For at måle håndledsbaseret puls nøjagtigt skal du have din M200 tæt på den øverste del af dit håndled, lige bag håndrodsknoglen (se billedet til højre). Sensoren på bagsiden skal være i konstant berøring med din hud, men armbåndet bør ikke være for stramt, så blodcirkulationen ikke forhindres.

Hvis du har tatoveringer på huden af dit håndled, skal du undgå at placere sensoren direkte på dem, da de kan forhindre nøjagtige målinger.

Det er også en god idé at opvarme huden, hvis dine hænder og din hud nemt bliver kolde. Få blodomløbet i gang, inden du starter dit træningspas!

I sportsgrene, hvor det er mere udfordrende at holde sensoren stille på dit håndled, eller hvor du har tryk eller bevægelse i musklerne eller senerne nær sensoren, anbefaler vi at bruge en Polar Bluetooth Smart pulsmåler med en bryststrop for at få en bedre måling af din puls.

Hvis du bruger din M200, mens du svømmer, indsamler Polar-appen også dine aktivitetsdata fra dine håndledsbevægelser, mens du svømmer. I vores tests har vi dog fundet ud af, at den håndledsbaserede pulsmåling ikke virker optimalt i vand, så vi kan ikke anbefale håndledsbaseret pulsmåling til svømning.