Du er her: Kom i gang > Introduktion

Brugervejledning til Polar M200

Denne brugervejledning hjælper dig med at komme i gang med din nye M200. Du kan se videovejledninger til M200 og ofte stillede spørgsmål på support.polar.com/da/M200.

Introduktion

Tillykke med din nye Polar M200!

Polar M200 GPS-løbeuret har en indbygget GPS, håndledsbaseret pulsmåler og enestående smart coaching-funktioner. Du kan spore løbetempo, distance, højde og rute med den kompakt pakkede GPS. Det er ikke nødvendigt at bære en separat pulsmåler. Nyd bare træningen med den håndledsbaserede pulsmåling, der altid er klar, når du er.

Mål aktiviteterne til hverdag. Se, hvordan de gavner dig helbred, og få tips til, hvordan du når dit daglige aktivitetsmål. Og hold forbindelsen med smarte meddelelser – få underretninger på din M200 ved indgående opkald, beskeder og app-aktivitet på din telefon. Du kan også skifte armbåndet og matche det til hvilket som helst tøj. Du kan købe ekstra armbånd separat.

Udnyt det hele i din M200

Få forbindelse til Polar-økosystemet, og få mest muligt ud af din M200.

Hent Polar Flow-appen fra App Store® eller Google PlayTM. Synkronisér din M200 med Flow-appen efter træning, og få et øjeblikkeligt overblik over og feedback om resultatet og præstationen af din træning. I Flow-appen kan du også se, hvordan du har sovet, og hvor aktiv du har været om dagen.

Synkronisér dine træningsdata til webservicen Polar Flow med FlowSync-softwaren på din computer eller gennem Flow-appen. I webservicen kan du planlægge din træning, se dine præstationer, få vejledning og se en detaljeret analyse af dine træningsresultater, din aktivitet og din søvn. Vis alle dine venner dine præstationer, find andre idrætsudøvere og få motivation fra dine sociale træningsfællesskaber. Find alt dette på flow.polar.com.