Synkron.
Du kan overføre data fra din M200 til Polar Flow-appen trådløst via Bluetooth Smart-forbindelsen. Eller du kan synkronisere din M200 med Polar Flow-webservicen ved hjælp af en USB-port og FlowSync-softwaren. For at synkronisere data mellem din M200 og Flow-appen skal du have en Polar-konto. Hvis du vil synkronisere data fra din M200 direkte til webservicen, skal du ud over en Polar-konto have FlowSync-softwaren. Hvis du har opsat din M200, har du oprettet en Polar-konto. Hvis du har opsat din M200 med en computer, har du FlowSync-softwaren på din computer.
Husk at synkronisere og holde dine data opdateret mellem din M200, webservicen og mobil-appen, hvor end du befinder dig.
Synkroniser med Flow-mobilapp
Inden synkroniseringen skal du sørge for, at:
- Du har en Polar-konto og Flow-appen.
- Bluetooth er slået til på din mobile enhed, og flytilstand er ikke slået til.
- Du har parret din M200 med din mobil. Få flere oplysninger under Parring.
Synkroniser dine data:
- Log ind på Flow-appen og tryk på den VENSTRE knap på din M200 og hold den nede.
- Søger vises, efterfulgt af Tilslutter og derefter Synkroniserer.
- Du ser en roterende cirkel på dit M200-display under synkroniseringen. Cirklen bliver til et fluebensikon efter en vellykket synkronisering.
Din M200 synkroniseres automatisk med Flow-appen, efter du er færdig med et træningspas, hvis din telefon er inden for Bluetooth-rækkevidden. Når din M200 synkroniseres med Flow-appen, synkroniseres dine aktivitets- og træningsdata også automatisk med en internetforbindelse til Flow-webservicen.
Gå ind på support.polar.com/da/support/Flow_app for support og flere oplysninger om brug af appen Polar Flow.
Synkronisér med Flow-webservicen gennem FlowSync
Du skal bruge FlowSync-softwaren for at synkronisere data med Flow-webservicen. Gå ind på flow.polar.com/start, og download og installér det, inden du forsøger at synkronisere.
- Slut din M200 til din computer. Sørg for, at FlowSync software kører.
- FlowSync-vinduet åbnes på din computer, og synkroniseringen starter.
- Udført vises, når du er færdig.
Hver gang du sætter din M200 til din computer, overfører Polar FlowSync-softwaren dine data til Polar Flow-webservicen og synkroniserer evt. indstillinger, du muligvis har ændret. Hvis synkroniseringen ikke starter automatisk, skal du starte FlowSync fra skrivebordsikonet (Windows) eller fra applikationsmappen (Mac OS X). Hver gang en firmwareopdatering er tilgængelig, giver FlowSync dig besked og anmoder dig om at installere den.
Hvis du ændrer indstillinger i Flow-webservicen, mens din M200 er sluttet til din computer, skal du trykke på synkroniser-knappen på FlowSync for at overføre indstillingerne til din M200.
Gå ind på support.polar.com/da/support/flow for support og flere oplysninger om brug af Flow-webservicen.
Gå ind på support.polar.com/da/support/FlowSync for support og flere oplysninger om brug af FlowSync-software.