Du er her: Funktioner > Smarte meddelelser

Smarte meddelelser

Funktionen Smarte meddelelser giver dig mulighed for at få meddelelser fra din telefon på din M200. Din M200 giver dig besked, hvis du modtager et indgående opkald eller en besked (f.eks. en SMS eller WhatsApp-besked). Den giver dig også besked om de kalenderbegivenheder, du har i din telefons kalender. Når du træner med din M200, kan du kun modtage meddelelser om opkald, hvis Polar Flow-appen kører på din telefon, og telefonen er i nærheden.

  • For at bruge funktionen til smarte meddelelser skal du have Polar Flow-mobilappen til iOS eller Android, og din M200 skal være parret med appen. Operativsystemerne skal som minimum være iOS 10 og Android 5.0, for at de understøttes.
  • Bemærk, at når funktionen til smarte meddelelser er slået til, vil batteriet i din Polar-enhed og telefon hurtigere blive afladet, fordi Bluetooth hele tiden er tændt.

Indstillinger for smarte meddelelser

Telefon (iOS)

Meddelelsesindstillingerne på din telefon afgør, hvilke meddelelser du modtager på din Polar-enhed. Få yderligere oplysninger under Smart notifications (iOS).

Telefon (Android)

For at kunne modtage meddelelser fra din telefon på din Polar-enhed skal du først aktivere meddelelser på de mobilapps, du vil modtage dem fra. Du kan enten gøre dette via mobilappens indstillinger eller gennem din Android-telefons indstillinger for appmeddelelser. Se brugervejledningen til din telefon for yderligere oplysninger om indstillinger for app-meddelelser.

Derefter skal Polar Flow-appen have tilladelse til at læse meddelelserne fra din telefon. Du skal give Polar Flow-app adgang til dine telefonmeddelelser (dvs. aktivere meddelelser i Polar Flow-appen). Polar Flow-appen vejleder dig i at give adgang, når det er nødvendigt.

Polar Flow-mobilapp

På Polar Flow-mobilappen er funktionen til smarte meddelelser som standard slået fra.

Slå funktionen for smarte meddelelser til/fra i mobilappen på følgende måde:

  1. Åbn Polar Flow-mobilappen.
  2. Gå ind under Enheder.
  3. Under Mobilmeddelelser skal du vælge Til, Til (ej forh. visn) eller Fra.
  4. Synkroniser din M200 med mobil-appen ved at trykke på den VENSTRE knap af din M200 og holde den nede.
  5. Smarte meddelelser til eller Smarte meddelelser fra vises på displayet af din M200.

Hver gang du ændrer meddelelsesindstillingerne på Polar Flow-mobilappen, skal du huske at synkronisere din M200 med mobilappen.

Forstyr ikke

Hvis du vil slå underretninger om meddelelser fra på bestemte tidspunkter, skal du slå Forstyr ikke til i Polar Flow-mobilappen. Når den er slået til, modtager du ingen underretninger om meddelelser i den indstillede tidsperiode. Standardindstillingen for Forstyr ikke-tilstanden er, at den er slået til mellem kl. 22 og 7.

Du kan ændre Forstyr ikke-indstillingen på følgende måde:

  1. Åbn Polar Flow-mobilappen.
  2. Gå ind under Enheder.
  3. Under Mobilmeddelelser kan du bruge knappen til at slå Forstyr ikke til eller fra og indstille start- og sluttiden for tilstanden.
  4. Synkroniser din M200 med mobil-appen ved at trykke på den VENSTRE knap af din M200 og holde den nede.

Bloker apps

Gælder kun på M200 parret med en Android-telefon

Hvis der kommer specifikke meddelelser ind på din telefon, som du ikke vil se på din M200, kan du blokere individuelle apps i at sende smarte meddelelser til din M200. Sådan blokerer du for specifikke app-meddelelser:

  1. Åbn Polar Flow-mobilappen.
  2. Gå ind under Enheder.
  3. Tryk derefter under M200 på Bloker apps fra nederst på siden.
  4. Vælg hvilken app, du vil blokere, og afkryds feltet ved siden af dens navn.
  5. Synkroniser de ændrede indstillinger til dit løbeur ved at trykke på den VENSTRE knap af din M200 og holde den nede.

Smarte meddelelser i praksis

Når du modtager en meddelelse, giver din M200 dig diskret besked om det ved at vibrere. En kalenderbegivenhed og en besked underretter dig én gang, mens indgående opkald underretter dig, indtil du trykker på knappen på din M200 eller besvarer telefonen. Hvis du modtager en meddelelse under en underretning om et opkald, vises det ikke.

Under et træningspas kan du modtage opkald, hvis du har Flow-appen kørende på din telefon. Du modtager ikke andre meddelelser (e-mail, kalender, apps osv.) under træningspassene.

Funktionen for smarte meddelelser virker via Bluetooth-forbindelse

Bluetooth-forbindelsen og funktionen for smarte meddelelser virker mellem din M200 og din telefon, når de befinder sig inden for synsvidde og inden for en afstand på 5 meter fra hinanden. Hvis din M200 er uden for rækkevidde i under to timer, genopretter din telefon automatisk forbindelsen inden for 15 minutter, når din M200 kommer inden for rækkevidde igen.

Hvis din M200 er uden for rækkevidde i over to timer, kan du genoprette forbindelsen, når din telefon og M200 er inden for Bluetooth-rækkevidde igen, ved at trykke på den VENSTRE knap på din M200 og holde den nede.

Gå ind på support.polar.com/da/M200 for flere anvisninger.