Brugervejledning til Polar Vantage V3

Denne brugervejledning hjælper dig med at komme i gang med dit nye ur. Du kan se videovejledninger og ofte stillede spørgsmål på support.polar.com/en/vantage-v3.

Introduktion

Tillykke med dit nye Polar Vantage V3!

Polar Vantage V3 er et luksus multisportsur til atleter, der vil have performance. Det har en unik kombination af avancerede instrumenter til biomåling, AMOLED-skærm, GPS med dobbelt frekvens og det mest omfattende udvalg af værktøjer til træning og restitution på markedet. Det har en klar AMOLED-berøringsskærm med høj opløsning, der også fungerer som en praktisk lommelygte, når du skal finde vej i mørket. Takket være de avancerede navigationsværktøjer og de detaljerede offline kort kan du udforske verden med ro i sindet. Den ultralange batteritid svigter dig ikke og giver dig op til 8 hele dage i urtilstand og op til 61 timers træning med GPS og pulsmåling og helt op til 140 timers træning med strømspare-indstillinger.

Den nye Polar Elixir™-teknologi til biomåling giver Polar Vantage V3 mulighed for at måle hudtemperaturen, iltniveau i blodet og hjertets elektriske signal med EKG på håndleddet samt den mest præcise optiske pulsmåler i et Polar-ur nogensinde.

Værktøjerne til træningsbelastning og restitutionsmåling hjælper dig med at optimere din træning og undgå overtræning. Den unikke restitutionsløsning Recovery Pro hjælper dig med at forhindre overtræning og skader. Den måler, hvor restitueret din krop er, og giver restitutionsfeedback og vejledning. EKG på håndleddet gør det muligt at udføre en Ortostatisk test, som er en vigtig del af Recovery Pro-funktionen, uden at have parret en Polar-pulsmåler.

Nå den ideelle mængde træning for at præstere dit allerbedste med Training Load Pro. Bevar energien i hele dit træningspas med den nye intelligente brændstofassistent FuelWise™. FuelWise™ minder dig om, at du skal tanke op, og den hjælper dig med at bevare de rigtige energiniveauer under dine lange træningspas. Se, hvordan din krop bruger forskellige energikilder under et træningspas.

Følg dine fremskridt med Polar-tests. Med Præstationstest for løb ved du, hvor din løbepræstation er nu, og du kan tilpasse din puls, hastighed og dine effektzoner, så du altid får mest muligt ud af dine løbeture. Du kan også finde din maksimale puls med testen. Med præstationstest på cykel kan du tilpasse dine effektzoner og finde din personlige funktionelle tærskeleffekt. Med restitutionstest for ben kan du finde ud af, om dine ben er klar til træning med høj intensitet på blot få minutter uden brug af specialudstyr – du skal bare bruge dit ur.

Vantage V3 giver en fuld analyse af din krops restitution i løbet af natten og en prognose for den kommende dags energi og årvågenhed. Sleep Plus Stages™ til registrering af søvn overvåger dine søvnstadier (REM-søvn, let og dyb søvn) og giver dig feedback om din søvn og en numerisk søvnvurdering. Nightly Recharge™ er en restitutionsmåling til om natten, som viser dig, hvor godt du restituerer fra kravene i løbet af din dag. Funktionen Sleepwise™ giver dig en idé om, hvordan din søvn bidrager til din årvågenhed i dagtimerne og parathed til at præstere.

Yderligere funktioner omfatter:

  • Få en mere omfattende indsigt i intensiteten af dine løbetræningspas med Løbeeffekt.
  • Funktionen Svømmemetrik registrerer automatisk puls, svømmestil, distance, tempo, svømmetag og hviletider. Distance og svømmetag bliver også registreret i svømning på åbent vand.
  • Gør dine løb og ture mere spændende med Strava Live-segmenter. Få underretninger om segmenter i nærheden, se præstationsdata i realtid i løbet af et segment, og se dine resultater, lige efter du er færdig.
  • Med funktionen Hill Splitter™ kan du se, hvordan du har præsteret op og ned ad bakker i dit træningspas. Hill Splitter registrerer automatisk alle steder, hvor det går op og ned ad bakke ved hjælp af din hastighed, distance samt højdedata.

  • Hvileguiden analyserer din puls, mens du laver styrketræning, for at give dig personlig vejledning om optimering af din hvile. Det sker ved at give dig besked, når du er klar til at starte dit næste sæt, så du ikke begynder, før du er restitueret.

  • Træningsvejledningen FitSpark™ sikrer, at du er klar til din jagt på at erobre stierne, med færdige, daglige træninger, der passer til din restitution, parathed og træningshistorik.
  • Med funktionen Stemmevejledning kan du under træningen få stemmevejledning i realtid fra Polar Flow-appen via hovedtelefoner eller højttalere.
  • Polar Vantage V3 fås med vigtige, smarte funktioner til ure: kontrolfunktioner til musik, vejrudsigter og mobilmeddelelser.
  • Med udskiftelige armbånd kan du gør dit ur personligt, så det passer til enhver situation og stil.
  • Polar Vantage V3 understøtter over 150 forskellige sportsgrene. Føj dine favoritsportsgrene til dit ur i Polar Flow.

Vi udvikler kontinuerligt vores produkter for at få en bedre brugeroplevelse. For at holde dit ur opdateret og få den bedste ydeevne skal du altid sørge for at opdatere firmwaren, hver gang en ny version er tilgængelig. Firmwareopdateringerne forbedrer dit urs funktionalitet gennem forbedringer.

Udnyt det hele i dit Polar Vantage V3

Få forbindelse til Polar-økosystemet, og få mest muligt ud af dit ur.

Polar Flow-app

Hent Polar Flow-appen fra App Store® eller Google PlayTM. Synkronisér dit ur med Flow appen efter træning, og få en øjeblikkelig oversigt og feedback om resultater og præstation af din træning. I Flow-appen kan du også se, hvor aktiv du har været om dagen, hvordan din krop har restitueret fra træning og stress i løbet af natten, og hvor godt du har sovet. Du vil modtage tilpassede tips i Flow-appen om træning samt tips til en bedre søvn og regulering af dit energiniveau på ekstra slemme dage. Alle tips baseres på din automatiske måling om natten med Nightly Recharge og andre parametre, vi har målt for dig.

Webtjenesten Polar Flow

Synkronisér dine træningsdata til Polar Flow-webtjenesten med FlowSync-softwaren på din computer eller gennem Polar Flow-appen. I webservicen kan du planlægge din træning, se dine præstationer, få vejledning og se en detaljeret analyse af dine træningsresultater, din aktivitet og din søvn. Vis alle dine venner dine præstationer, find andre idrætsudøvere og få motivation fra dine sociale træningsfællesskaber.

Du finder alt dette på flow.polar.com