Ortostatisk test

En ortostatisk test er et hyppigt brugt værktøj til at se balancen mellem træning og restitution. På den måde kan du følge med i, hvordan din krop reagerer på træning. Udover ændringer, der opstår som følge af træning, er der mange andre faktorer, der kan påvirke resultatet af en ortostatisk test såsom stress, søvn, begyndende sygdom og miljømæssige ændringer (temperatur, højde) blot for at nævne et par stykker.

Testen er baseret på puls- og pulsvariationsmålinger. Ændringer i puls og pulsvariation afspejler ændringer i det autonome nervesystems regulering af hjertefrekvensen.

Sådan udføres testen

Du kan udføre testen ved enten at bruge en parret Polar-pulsmåler eller målinger fra dit ur via EKG på håndleddet. Testen tager fire minutter, og for at sikre dig, at resultaterne bliver så valide som muligt, skal du udføre testen under lignende omstændigheder hver gang – vi anbefaler, at du tager testen om morgenen inden morgenmaden. Tag testen jævnligt for at finde dit individuelle udgangspunkt. Pludselige udsving fra dit gennemsnit kan indikere en ubalance. Se anvisningerne herunder:

Ortostatisk test med Recovery Pro

Den ortostatiske test er også en integreret del af Recovery Pro-funktionen, som fortæller, om dit kredsløb er restitueret. Den sammenligner resultaterne fra de ortostatiske tests med dit udgangspunkt, der er beregnet over tid, og tager samtidigt højde for din individuelle restitution samt din langsigtede træningshistorik.