SpO2-måling

Funktionen SpO2-måling bruger pulsoximetri-teknologi til at give et estimat af den mængde ilt, dit blod indeholder. Din krop har brug for en konstant iltforsyning for at kunne præstere ordentligt. Iltniveauet i blodet (SpO2) viser, hvor meget ilt blodet indeholder sammenlignet med dets fulde kapacitet (100 %). Når du er ved havets overflade i hvile, bliver SpO2 mellem 95 % og 100 % betragtet som normal. Pga. af det lavere atmosfæriske tryk, din krop oplever, når du er højt oppe, er SpO2 tilsvarende lavere.

Du kan nemt måle SpO2 fra dit håndled, når du vil, på kun 35 sekunder. Regelmæssige SpO2-målinger gør det muligt at holde øje med dit normale SpO2-niveau i hverdagen under normale omstændigheder. Hvis du kender dit normale niveau, kan det hjælpe med at forstå, hvordan din krop tilpasser sig visse situationer, f.eks. store højder. Hvis du træner i varierende højder, kan du bruge denne måling til at måle, hvordan din SpO2 forandrer sig, og hvordan kroppen tilpasser sig den nye højde.

Funktionen til SpO2-måling er ikke beregnet til medicinsk brug, diagnose eller behandling som sådan (herunder selvdiagnose eller konsultation med en læge), og disse data bør ikke anvendes til medicinske formål.

Måling af SpO2

Vi anbefaler, at du har uret på i mindst 10 minutter, før målingen begynder for at få en præcis måling. Sørg for, at din hånd ikke er kold, og at uret sidder tæt ind mod håndleddet. Undlad at bevæge dig under målingen. Hvis du udfører målingen efter træning, anbefales det at slappe af i mindst 10 minutter, før du starter målingen, så din krop kan nå at komme i sin normale tilstand. Udfør målingen under lignende forhold hver gang. Få flere oplysninger i supportdokumentet SpO2-måling.

  1. Du skal have dit ur tæt på den øverste del af dit håndled, omkring en fingers bredde fra håndrodsknoglen.
  2. Gå til Tests > SpO2, og tryk derefter på Mål nu på dit ur.
  3. Hold din arm i ro og afslappet, indtil timeren løber ud.

Efter målingen vises følgende resultater på dit ur:

  • Iltniveauet i blodet som en procentsats.
  • Højde: Højde under målingen.
  • Verbal beskrivelse af dit iltniveau i blodet: Din SpO2 er normal (95-100 %) – Din SpO2 er under normal (90-94 %) - Din SpO2 er lav (<90 %).

Du kan se dit seneste resultat på dit ur i Tests > SpO2 > Seneste resultat.

Hvis testen mislykkes, så prøv at flytte uret længere op på dit håndled. Du kan også prøve at tage uret på det andet håndled.

SpO2-målinger i Polar Flow-appen

Synkroniser dit ur med Polar Flow-appen for at se dine SpO2-målinger i appen.

Bemærk, at du skal synkronisere dit ur vha. Polar Flow-appen. SpO2-målinger kan ikke synkroniseres vha. Polar FlowSync-softwaren på din computer.

Du kan tjekke SpO2-målingerne for den aktuelle dag i Dagbog. Ved at trykke på kortet åbnes der en mere detaljeret visning af SpO2-målingen. Ved at trykke på listeikonet åbnes dine forrige SpO2-målinger i søgning i kalendervisningen.

Få mere at vide om SpO2-måling.