Du er her: Funktioner > Hastighedszoner

Hastighedszoner

Med hastigheds-/tempozoner kan du nemt overvåge hastighed eller tempo under dit træningspas og justere din hastighed/dit tempo for at opnå den ønskede træningseffekt. Zonerne kan bruges til at vejlede effekten af din træning under træningspas og hjælpe dig med at sammensætte din træning, så den består af forskellige grader af træningsintensitet, så du får optimal effekt.

Indstillinger for hastighedszoner

Indstillingerne for hastighedszoner kan justeres i Flow-webservicen. Der er fem forskellige zoner, og zonegrænserne kan justeres manuelt, eller du kan bruge standardzonerne. De er sportsspecifikke, så du kan justere zonerne, så de passer bedst til hver sportsgren. Zonerne er tilgængelige i løbesportsgrene (herunder holdsport, der omfatter løb), cykelsportsgrene samt roning og kanosejlads.

Standard

Hvis du vælger Standard, kan du ikke ændre grænserne. Zonerne er et eksempel på hastigheds- og tempozoner for en person med et relativt højt konditionsniveau.

Fri

Hvis du vælger Fri, kan alle grænser ændres. Hvis du f.eks. har testet dine faktiske tærskler, f.eks. anaerobe og aerobe tærskler eller øverste og nederste mælkesyretærskel, kan du træne med zoner baseret på din individuelle tærskelhastighed eller -tempo. Vi anbefaler, at du angiver din hastighed og dit tempo for din anaerobe tærskel som minimum for zone 5. Hvis du også bruger aerob tærskel, skal du angive den som minimum for zone 3.

Træningsmål med hastighedszoner

Du kan oprette træningsmål baseret på hastigheds-/tempozoner. Efter at have synkroniseret målene via FlowSync modtager du vejledning fra din træningsenhed under træning.

Under træning

Under din træning kan du se hvilken zone, du er ved at træne i, og den tid, du har brugt i hver zone.

Efter træning

I opsummering af træning på dit ur kan du se et overblik over den tid, du har brugt i hver hastighedszone. Efter synkronisering kan der ses detaljeret visuel information om hastighedszonen i Flow-webservicen.