Du er her: Funktioner > Smarte meddelelser (Polar Flow-mobilapp Android)

Smarte meddelelser (Polar Flow-mobilapp Android)

Funktionen til smarte meddelelser giver dig mulighed for at få meddelelser fra din telefon på din Polar Loop 2. Din Polar Loop 2 giver dig besked, hvis du modtager et indgående opkald eller en besked (f.eks. en SMS eller WhatsApp-besked). Den giver dig også besked om kalenderbegivenheder, du har i din telefons kalender. Bemærk, at når du pulstræner med din Polar Loop 2, kan du ikke modtage nogen meddelelser.

  • Sørg for at have Android-version 5.0 eller nyere på din telefon.
  • Sørg for at have den nyeste firmwareversion på din Polar Loop 2.
  • For at bruge funktionen til smarte meddelelser skal du have Polar Flow-mobilappen til Android, og din Polar Loop 2 skal være parret med appen.
  • For at få funktionen til smarte meddelelser til at virke skal Polar Flow-appen køre på din telefon.
  • Bemærk, at når funktionen til smarte meddelelser er slået til, vil batteriet i din Polar-enhed og telefon hurtigere blive afladet, fordi Bluetooth hele tiden er tændt.

Vi har bekræftet funktionaliteten med nogle af de mest almindelige telefonmodeller, som Samsung Galaxy S5, Samsung Galaxy S6, Nexus 5, LG G4, Sony Xperia Z3. Der kan være forskelle i funktionaliteten med andre telefonmodeller, der understøtter Android 5.0.

Indstillinger for smarte meddelelser i Polar Flow-mobilapp

Aktivering/deaktivering af de smarte meddelelser

På Polar Flow-mobilappen er funktionen til smarte meddelelser som standard slået fra.

Slå funktionen for smarte meddelelser til/fra i Polar Flow-mobilappen på følgende måde.

  1. Åbn Polar Flow-mobilappen.
  2. Synkroniser din Polar Loop 2 med mobilappen ved at trykke på berøringsknappen på din Polar Loop 2.
  3. Gå ind under Enheder.
  4. Vælg under Smarte meddelelser Til (ingenforh.visning) eller Fra.

    Når du slår Smarte meddelelser til, vil du blive vejledt i at aktivere meddelelserne på din telefon (dvs. give Polar Flow-app adgang til dine telefonmeddelelser), hvis du ikke har aktiveret dem. Aktiver meddelelser? vises. Tryk på Aktiver. Vælg derefter Polar Flow og tryk på OK.
  5. Synkroniser din Polar Loop 2 med mobilappen ved at trykke på berøringsknappen på din Polar Loop 2.
  6. NOTIFICATIONS ON eller NOTIFICATIONS OFF vises på dit Polar Loop 2-display.

Hver gang du ændrer meddelelsesindstillingerne på Polar Flow-mobilappen, skal du huske at synkronisere din Polar Loop 2 med mobilappen.

Forstyr ikke

Hvis du vil slå underretninger om meddelelser fra på bestemte tidspunkter, skal du slå Forstyr ikke til i Polar Flow-mobilappen. Når den er slået til, modtager du ingen underretninger om meddelelser i den indstillede tidsperiode. Forstyr ikke er som standard slået til, og tidsperioden er kl. 22-7.

Du kan ændre Forstyr ikke-indstillingen på følgende måde:

  1. Åbn Polar Flow-mobilappen.
  2. Gå ind under Enheder.
  3. Under Smarte meddelelser kan du slå Forstyr ikke til eller fra og indstille start- og sluttiden for Forstyr ikke. Forstyr ikke-indstillingen er synlig, når indstillingen for smarte meddelelser er Til (ingenforh.visning).
  4. Synkroniser din Polar Loop 2 med mobilappen ved at trykke på berøringsknappen på din Polar Loop 2.

Bloker apps

I Polar Flow-app kan du blokere meddelelser fra visse apps. Så snart du har modtaget den første meddelelse fra en app til din Polar Loop 2, vil appen blive angivet under Meddelelser > Bloker apps, og du kan blokere den, hvis du vil.

Telefonindstillinger

For at kunne modtage meddelelser fra din telefon på din Polar Loop 2 skal du først aktivere meddelelser på de mobil-apps, du vil modtage dem fra. Du kan enten gøre dette gennem mobil-appens indstillinger eller gennem din Android-telefons indstillinger for app-meddelelser. Se brugervejledningen til din telefon for yderligere oplysninger om indstillinger for app-meddelelser.

Derefter skal Polar Flow-app have tilladelse til at læse meddelelserne fra din telefon. Du skal give Polar Flow-app adgang til dine telefonmeddelelser (dvs. aktivere meddelelser i Polar Flow-appen). Polar Flow-appen vejleder dig i at give adgang, når det er nødvendigt (se kapitlet Aktivering/deaktivering af de smarte meddelelser).

Brug af Smarte meddelelser

Når du modtager en meddelelse, giver Polar Loop 2 dig diskret besked om det ved at vibrere og vise CALL/ navnet på den, der ringer*, CALENDAR eller MESSAGE på displayet. En kalenderbegivenhed og en besked underretter dig én gang, mens indgående opkald underretter dig, indtil du trykker på knappen på din Polar Loop 2, besvarer telefonen, eller efter du er blevet underrettet i 30 sekunder.

*) Navnet på den, der ringer, vises på displayet, hvis du har personen i din mobiltelefonbog, og navnet kun indeholder grundlæggende latinske tegn og specielle tegn fra følgende sprog: Fransk, finsk, svensk, tysk, norsk eller spansk.

Funktionen for smarte meddelelser virker via Bluetooth-forbindelse

Bluetooth-forbindelsen og funktionen for smarte meddelelser virker mellem din Polar Loop 2 og din telefon, når de befinder sig inden for 10 meter fra hinanden. Hvis din Polar Loop 2 er uden for rækkevidde i under to timer, genopretter din telefon automatisk forbindelsen inden for 15 minutter, når din Polar Loop 2 vender tilbage til området.

Hvis din Polar Loop 2 er uden for rækkevidde i over to timer, kan du genoprette forbindelsen ved at trykke på berøringsknappen på din Polar Loop 2. Det lille Bluetooth-ikon på dit telefondisplay begynder at blinke og tændes, når forbindelsen er genoprettet.

Gå til support.polar.com for yderligere instruktioner, hvis funktionen Smart meddelelser ikke virker eller holder op med at fungere.