Du er her: Vær aktiv > Følg din daglige aktivitet

Følg din daglige aktivitet

Polar Loop 2 sporer din aktivitet med et internt 3D-accelerometer, der måler dine håndledsbevægelser. Den fortæller dig, hvor aktiv du rent faktisk er i din dagligdag, ved at analysere hyppigheden, intensiteten og regelmæssigheden af din bevægelser, hvor der tages hensyn til dine fysiske oplysninger.

Få flere oplysninger om Polar-aktivitetsmåling 24/7 på support.polar.com.

Aktivitetsmål

Din Polar Loop 2 giver dig et aktivitetsmål hver dag og vejleder dig til at nå det. Dit aktivitetsmål vises som en bjælke, der udfyldes gradvist for at vise dig, hvor tæt du er på dit mål. Når bjælken er fuld, har du nået dit mål. Aktivitetsmålet er baseret på dine personlige oplysninger og indstillingen af dit aktivitetsniveau, som findes under indstillingerne af Dagligt aktivitetsmål i Flow-webservicen.

Log ind på Flow-webservicen, klik på dit navn/profilbillede øverst til højre, og gå ind på fanen Dagligt aktivitetsmål i Indstillinger.

Indstillingen af Dagligt aktivitetsmål giver dig mulighed for at vælge det niveau, der beskriver din typiske dag og aktivitet bedst, blandt tre aktivitetsniveauer (se nummer 1 på billedet herunder). Under valgområdet (nummer 2 på billedet herunder) kan du se, hvor aktiv du skal være for at nå dit daglige aktivitetsmål på det valgte niveau. Hvis du f.eks. arbejder på et kontor og sidder ned det meste af dagen, forventes det, at du når ca. 7 times aktivitet af lav intensitet i løbet af en almindelig dag. Hvad angår personer, som står og går meget i løbet af deres arbejdstid, er der højere forventninger.

Den tid, du skal være aktiv i løbet af dagen for at udføre dit daglige aktivitetsmål, afhænger af det valgte niveau og intensiteten af dine aktiviteter. Nå dit mål hurtigere med mere intense aktiviteter, eller hold dig aktiv i et mere moderat tempo i løbet af dagen. Alder og køn påvirker også den intensitet, du har brug for, hvis du skal nå dit aktivitetsmål. Jo yngre du er, des mere intens skal din aktivitet være.

Aktivitetsdata

Din Polar Loop 2 har et LED-display, du kan få vist ved at trykke på en enkelt knap.

Gå gennem displayets visninger ACTV, CALS, STEP og TIME ved at trykke på touch-knappen gentagne gange:

Du får vist mere detaljerede oplysninger om hver enkelt overskrift. Vent blot to sekunder, og så ruller skærmen af sig selv.

Aktivitetsbjælke - udfyldes, mens du bevæger dig

ACTV står for daglig aktivitet. Dit daglige aktivitetsmål angives med en aktivitetsbjælke. Aktivitetsbjælken fyldes op, når du når dit daglige mål.

Når du har nået dit daglige mål, og aktivitetsbjælken er fuld, ser du din aktivitet som en procentdel af dit daglige mål.

Du kan nå dit mål hurtigere med mere intense aktiviteter eller holde dig aktiv i et mere moderat tempo i løbet af dagen.

To go - det, der er tilbage, inden du når dit mål

TO GO står for de muligheder, du har for at nå dit daglige aktivitetsmål. Den fortæller dig, hvor meget længere du skal være aktiv, hvis du vælger aktiviteter med en lav, mellemhøj eller høj intensitet. Du har ét mål, men flere måder at nå det på.

Det daglige aktivitetsmål kan nås ved lave, mellemhøje eller høje intensiteter. I Polar Loop 2 betyder UP lav intensitet, WALK betyder mellemhøj intensitet, og JOG betyder høj intensitet. Du kan finde flere eksempler på aktiviteter med lav, mellemhøj og høj intensitet på webservicen og mobilappen Polar Flow og vælge din måde at nå dit mål på.

ELLER

JOG står for aktivitet af høj intensitet som f.eks. jogging, træningstime, sjipning, basketball, fodbold, tennis, håndbold eller squash.

Polar Loop 2 viser den tid, der er tilbage, før du når dit mål, hvis du udfører aktiviteter med høj intensitet.

ELLER

WALK står for aktivitet af mellemhøj intensitet som f.eks. gå, slå græs, kredsløbstræning, bowling, stå på skateboard, stille dans, rolig svømning eller bordtennis.

Polar Loop 2 viser den tid, der er tilbage, før du når dit mål, hvis du udfører aktiviteter med mellemhøj intensitet.

UP står for aktivitet af lav intensitet, hvor du står op, som f.eks. gøre rent, vaske op, spille guitar, bage, spille pool, gå langsomt, spille dart eller dyrke tai chi.

Polar Loop 2 viser den tid, der er tilbage, før du når dit mål, hvis du udfører aktiviteter med lav intensitet.

CALS står for forbrændte kalorier målt som kilokalorier.

Kaloriemålingen omfatter dit basalstofskifte samt dine forbrændte aktivitetskalorier i løbet af dagen. Hvis du derudover bærer en pulsmåler under dine træningspas, beregnes pulsbaserede kalorier også i de daglige kalorier.

Kalorierne fra basalstofskiftet beregnes, selv hvis du ikke har Polar Loop 2 på.

STEP står for skridt, du har gået.

Mængden og typen af kropsbevægelser registreres og omdannes til en vurdering af skridt.

TIME står for klokkeslæt.

Se Indstillinger for anvisninger til at ændre klokkeslættet.

Advarsel om inaktivitet

Det er almen viden, at fysisk aktivitet spiller en meget stor rolle, når man skal holde sig sund. Ud over at være fysisk aktiv er det vigtigt at undgå at sidde ned i længere perioder. Det er dårligt for helbredet at sidde ned i længere perioder, selv på de dage, hvor du træner og får nok daglig aktivitet. Din Polar Loop 2 registrerer også, hvis du har været inaktiv for længe i løbet af dagen, og på denne måde kan du holde afbrydelser, når du sidder ned, for at undgå de negative virkninger, det har på dit helbred.

Du modtager en advarsel om inaktivitet, hvis du har siddet stille i næsten en time. Din Polar Loop 2 vibrerer og LED-lamperne på displayet begynder at blinke. Rejs dig op og find din egen måde at være aktiv på. Gå en kort tur, stræk ud eller foretag en anden let aktivitet. Den holder op med at blinke, når du begynder at bevæge dig. Hvis du trykker på berøringsknappen, når LED-lamperne blinker, vises beskeden IT'S TIME TO MOVE!. Hvis du ikke bliver aktiv inden for fem minutter, modtager du et stempel for inaktivitet, som du kan se på Flow-appen og Flow-webservicen efter synkronisering.

Flow-appen giver den samme meddelelse, hvis indstillingen af advarslen om inaktivitet er slået til i Flow-appen, og din mobile enhed har en Bluetooth-forbindelse til din Polar Loop 2.

Både Flow-appen og -webservicen viser dig, hvor mange stempler for inaktivitet, du har modtaget. På denne måde kan du gennemgå din daglige rutine og foretage ændringer, så du får en mere aktiv livsstil.

Søvnoplysninger på Flow-webservice og Flow-app

Polar Loop 2 sporer din søvntid og -kvalitet (rolig / urolig), hvis du har den på om natten. Det er ikke nødvendigt at slå søvntilstand til. Enheden registrerer automatisk ud fra dit håndleds bevægelser, at du sover. Søvntid, og dens kvalitet (rolig/urolig) vises på Flow-webservicen og Flow-appen, når Polar Loop 2 er blevet synkroniseret.

Din søvntid er den længste kontinuerlige hviletid, som finder sted inden for 24 timer fra kl. 18:00 til kl. 18:00 den næste dag. Pauser på under en time i din søvn stopper ikke søvnmålingen, men de regnes ikke med i søvntiden. Pauser på over 1 time stopper målingen af søvntiden.

De perioder, hvor du sover roligt og ikke bevæger dig meget, beregnes som rolig søvn. De perioder, hvor du bevæger dig og skifter stilling, beregnes som urolig søvn. I stedet for blot at opsummere alle perioder uden bevægelse, lægger beregningen større vægt på lange end korte perioder uden bevægelse. Procentdelen af rolig søvn sammenligner den tid, du har sovet roligt, med den samlede søvntid. Rolig søvn er meget individuel og bør fortolkes sammen med søvntiden.

Når du kender mængden af rolig og urolig søvn, får du et indblik i, hvordan du sover om natten, og om din søvn påvirkes af eventuelle ændringer i din dagligdag. Dette kan muligvis hjælpe dig med at finde måder at forbedre din søvn på og at føle dig udhvilet på i løbet af dagen.

Aktivitetsdata i Flow-appen og Flow-webservicen.

Med mobil-appen Polar Flow kan du følge og analysere dine aktivitetsdata på farten og få dine data synkroniseret trådløst fra din Polar Loop 2 til Polar Flow-servicen. Flow-webservicen giver dig det mest detaljerede indblik i dine aktivitetsoplysninger.

Aktivitetsudbytte sporer alle dine aktive valg i løbet af dagen og viser, hvordan de hjælper dig med at holde dig sund. Funktionen belønner dig, når du har været tilstrækkelig aktiv, og får dig til at bevæge dig, hvis du stadigvæk mangler lidt for at nå dit daglige aktivitetsmål. Aktivitetsudbytte giver dig daglig, ugentlig og månedlig feedback, fordi du opnår større sundhedsudbytte, jo mere du bevæger dig. Du kan kontrollere, hvordan det går med dig, på enten din mobiltelefon eller over internettet.

Aktivitetszoner: Polar Loop 2 sporer dine daglige aktiviteter ved fem intensitetsniveauer: hvilende, siddende, lavt, mellemhøjt og højt. Den måler de forskellige aktivitetszoner (lav, mellemhøj, høj), så du når dit mål hurtigere, jo højere intensiteten er. I Polar Loop 2-armbåndet betyder ‘UP’ lav intensitet, ‘WALK’ betyder mellemhøj intensitet, og ‘JOG’ betyder høj intensitet. Du kan finde flere eksempler på aktiviteter med lav, mellemhøj og høj intensitet på webservicen Polar Flow.

Avanceret aktivitetsanalyse: Den samlede aktive tid fortæller dig den akkumulerede tid af kropsbevægelser, som er gavnlig for din krop og dit helbred. Ud over de mange oplysninger du får om din fysiske aktivitet, og alle de medfølgende sundhedsfordele, kan du også se de inaktive perioder og hvornår, du har siddet stille for længe.

Få flere oplysninger under Polar Flow-mobilapp og Polar Flow-webservice.