Du er her: Kom i gang > Batteri og opladning

Batteri og opladning

Ved afslutningen af produktets levetid opfordrer Polar dig til at minimere mulige effekter af affald på miljøet og menneskers helbred ved at følge lokale affaldsregler og om muligt aflevere produktet på særlige indsamlingssteder for elektronik. Bortskaf ikke dette produkt som usorteret kommunalt affald.

Polar Loop 2 har et indbygget, genopladeligt batteri. Når Polar Loop 2 er ladet helt op, kan den bevare opladningen i op til otte dage, afhængigt af anvendelsen. Hvis du f.eks. tænder displayet meget eller bruger din Polar Loop 2 til pulsmåling, er det nødvendigt at oplade batteriet oftere.

Brug USB-kablet, der fulgte med i produktsættet, til at oplade din Polar Loop 2 via USB-stikket på din computer. Hvis du vil slutte USB-stikket til en stikkontakt, skal du bruge en USB-strømadapter (følger ikke med i salgspakken). Hvis batteriet er blevet afladet, og displayet ikke lyser efter tilslutningen, kan det tage op til 20 sekunder, før opladningsanimationen vises. Displayet roterer mellem opladesymbolet og procentdelen af batteriniveauet, mens enheden oplades til 100 %. Det tager ca. 90 minutter at lade batteriet helt op.

Du kan oplade batteriet gennem en stikkontakt. Når du oplader det i en stikkontakt, skal du bruge en USB-strømadapter (følger ikke med i produktsættet). Hvis du bruger en USB-strømadapter, skal du sørge for, at adapteren er markeret med "output 5Vdc", og at den leverer mindst 500 mA. Brug kun en passende sikkerhedsgodkendt USB-strømadapter (markeret med "LPS", "Limited Power Supply", "UL listed" eller “CE”).

Oplad ikke Polar-produkter med en 9 volt-oplader. Hvis du bruger en 9 volt-oplader, kan det beskadige dit Polar-produkt.

Din Polar Loop 2 giver dig besked, når batteriniveauet er lavt. Se Displaymeddelelser for yderligere oplysninger om meddelelser om lavt batteri.