Du er her: Indstillinger > Indstillinger

Indstillinger

Display-indstilling

Du kan vælge på hvilken hånd, du ønsker at bære din Polar Loop 2, enten i webservicen Polar Flow eller mobil-appen Polar Flow. Indstillingen ændrer Polar Loop 2-displayets retning i overensstemmelse hermed.

Vi anbefaler, at du tager armbåndet på din ikke-dominerende hånd for at få de mest nøjagtige resultater.

Du kan redigere dine indstillinger når som helst på webservicen og mobilappen Polar Flow.

Sådan ændrer du display-indstillingen på din computer

  1. Sæt din Polar Loop 2 ind i computerens USB-port, gå ind på flow.polar.com og log ind.
  2. Gå ind under Indstillinger og Produkter.
  3. Vælg din Polar Loop 2, Indstillinger og skift displayretning.

    Displayretningen på din Polar Loop 2 ændres ved den næste synkronisering.

Sådan ændrer du display-indstillingen på mobil-appen

  1. Gå ind under Indstillinger.
  2. Vælg det ønskede håndled under din Polar Loop 2.

Indstilling af klokkeslæt

Det aktuelle klokkeslæt og dets format overføres til din Polar Loop 2 fra uret i dit computersystem, når du synkroniserer produktet med webservicen Polar Flow. For at ændre tiden skal du først ændre tidszonen på din computer og derefter synkronisere din Polar Loop 2.

Hvis du ændrer tidszonen på din mobile enhed og synkroniserer Polar Flow-appen med Polar Flow-webservicen og din Polar Loop 2, ændres tiden også på din Polar Loop 2.