Du er her: Indstillinger > Generelle indstillinger

Generelle indstillinger

For at få vist og redigere dine generelle indstillinger skal du gå ind under Indstillinger > Generelle indstillinger.

Generelle indstillinger indeholder:

  • Par og synkroniser
  • Cykel-indstillinger (Kun synlig, hvis du har parret en cykelsensor med dit ur)
  • Stabil pulsmåling
  • Restitutionsmåling
  • Flytilstand
  • Forstyr ikke
  • Mobilmeddelelser
  • Enheder
  • Sprog
  • Advarsel om inaktivitet
  • Vibrationer
  • Jeg bærer mit ur på
  • Placering af satellitter
  • Om dit ur

Par og synkroniser

  • Par og synkroniser telefon/Par sensor eller anden enhed: Par sensorer eller mobile enheder med dit ur. Synkroniser data med Flow-app.
  • Parrede enheder: Få vist alle de enheder, du har parret med dit ur. Disse kan omfatte pulsmålere, løbesensorer, cykelsensorer og mobile enheder.

Cykel-indstillinger

Cykel-indstillinger er kun synlige, hvis du har parret en cykelsensor med dit ur.

  • Hjulstørrelse: Indstil hjulstørrelsen i millimeter. Få instruktioner til at måle hjulestørrelsen under Parring af sensorer med dit ur.
  • Kranklængde: Indstil kranklængden i millimeter. Indstillingen er kun synlig, hvis du har parret en power-sensor.
  • Sensorer i brug: Vis alle de sensorer, du har knyttet til cyklen.

Stabil pulsmåling

Slå funktionen Stabil pulsmåling Til eller Fra eller til Kun nat. Hvis du vælger tilstanden Kun nat, skal du indstille pulsmåling til at starte på det tidligste tidspunkt, som du går i seng på.

Få flere oplysninger under Stabil pulsmåling.

Restitutionsmåling

Vælg, hvordan du vil måle din restitution

  • Brug Recovery Pro til specifikvejledning om at skabe balance mellem din træningsbelastning og restitution på baggrund af ortostatiske tests og spørgsmål om restitution. Når det er slået til, beder uret dig om at planlægge en ortostatiske test mindst tre dage om ugen. Vælg hvilke dage, og tryk på Gem. Få flere oplysninger under Recovery Pro.
  • Vælg Nightly Recharge for at få automatiskrestitutionsmåling og tips baseret på målinger i løbet af natten. Uret beder dig om at slå funktionen stabil pulsmåling til, hvis den ikke allerede er slået til. Stabil pulsmåling skal være slået til, for at Nightly Recharge kan virke. Vælg Til eller Kun nat. Hvis du vælger tilstanden Kun nat, skal du indstille pulsmåling til at starte på det tidligste tidspunkt, som du går i seng på.

Flytilstand

Vælg Til eller Fra.

Flytilstand afbryder al trådløs kommunikation fra dit ur. Du kan stadigvæk bruge det, men du kan ikke synkronisere dine data med Polar Flow-mobilappen eller bruge det med trådløst tilbehør.

Forstyr ikke

Vælg Fra, Til eller Til ( - ). Indstil den periode, hvor du ikke vil forstyrres. Vælg, Start kl. og Slut kl.. Når den er slået til, modtager du ingen meddelelser eller underretninger om opkald. Bevægelse til aktivering af baggrundsbelysning og lyde slås også fra.

Mobilmeddelelser

Slå mobilmeddelelser Fra eller Til, når du ikke træner. Bemærk, at du ikke modtager meddelelser under træningspas.

Enheder

Vælg metriske (kg, cm) eller britiske (lb, ft). Indstil de enheder, der bruges til at måle vægt, højde, distance og hastighed.

Sprog

Du kan vælge det sprog, du vil bruge på dit ur. Dit ur understøtter følgende sprog: Bahasa Indonesia, Čeština, Dansk, Deutsch, English, Español, Français, Italiano, Nederlands, Norsk, Polski, Português, Русский, Suomi, Svenska eller Türkçe.

Advarsel om inaktivitet

Slå advarslen om inaktivitet Til eller Fra.

Vibrationer

Slå vibrationer for rullemenupunkter til eller fra.

Jeg bærer mit ur på

Vælg Venstre hånd eller Højre hånd.

Placering af satellitter

Fra firmwareversion 4.0.11 og derefter kan du ændre satellitnavigationssystemet, som dit ur bruger udover GPS. Indstillingen er på dit ur under Generelle indstillinger > Placering af satellitter. Du kan vælge GPS + GLONASS, GPS + Galileo eller GPS + QZSS.Standardindstillingen er GPS + GLONASS.Med disse valgmuligheder kan du afprøve forskellige satellitnavigationssystemer og finde ud af, om de kan give dig forbedret præstation på områder, som de dækker.

GPS + GLONASS

GLONASS er et russisk globalt satellitnavigationssystem. Det er standardindstillingen, da dens globale satellitsynlighed og pålidelighed er den bedste af de tre nævnte, og vi anbefaler generelt at bruge den.

GPS + Galileo

Galileo er et globalt satellitnavigationssystem, som EU står bag. Det er stadig under udvikling, og det forventes af være færdigt i slutningen af 2020.

GPS + QZSS

QZSS er et regionalt filoverførselssystem med fire satellitter samt satellitbaseret forstærkelsessystem udviklet til at forbedre GPS i Asien-Oceanien-regionerne med fokus på Japan.

Om dit ur

Kontrollér enheds-ID'et for dit ur samt firmwareversionen, HW-modellen, A-GPS-udløbsdatoen og de Vantage V-specifikke regulatoriske mærker.

Genstart dit ur: Du kan prøve at nulstille dit ur, hvis du får problemer med det. Hvis du genstarter uret, bliver ingen af indstillingerne eller dine personlige data slettet fra uret. Tryk på OK-knappen, og tryk derefter på OK igen for at bekræfte genstarten. Du kan også genstarte dit ur ved at trykke på OK-knappen og holde den nede i 10 sekunder.