Parring
Par med Polar Flow-app
Hvis du har udført opsætningen til din Polar Verity Sense med en telefon som beskrevet i kapitlet Opsætning af din Polar Verity Sense, er din sensor allerede blevet parret med din telefon. Hvis du får en ny telefon og vil parre din sensor med den, kan du gøre det ved at følge instruktionerne nedenfor.
Før du parrer din Verity Sense med en ny telefon:
- Download Polar Flow-appen fra App Store eller Google Play.
- Sørge for, at Bluetooth er slået til på din telefon, og flytilstand ikke er slået til.
- Sørge for, at du har optaget mindst ét træningspas på sensorens interne hukommelse ved at bruge sensoren i optagetilstand eller i svømmetilstand.
-
Android-brugere: Sørg for, at placering er slået til for Polar Flow-appen i telefonens appindstillinger.
Sådan parrer du en ny telefon:
Bemærk, at du skal foretage parringen i Flow-appen og IKKE i din telefons Bluetooth-indstillinger.
- Åbn Polar Flow-appen på din telefon, og log ind på din Polar-konto, som du oprettede, da du konfigurerede din sensor.
Android-brugere: Hvis du har adskillige Polar-enheder i brug, der er kompatible med Polar Flow-appen, skal du sørge for, at du har valgt Verity Sense som den aktive enhed i Polar Flow-appen. Ved at gøre det opretter Polar Flow-appen forbindelse til din sensor under parringen.
- Slå sensoren til ved at trykke på knappen.
- Polar Flow-appen beder dig automatisk om at parre din Verity Sense med den. Acceptér anmodningen om Bluetooth-parring på din telefon.
Vi anbefaler, at du bruger din Polar Verity Sense med Polar Flow-appen, men du kan også bruge andre apps. Hvis du vil have mere at vide om at parre din sensor med andre apps, kan du læse app-udviklerens vejledning.
Par med et Polar-ur
Se brugervejledningen til dit Polar-ur på support.polar.com for specifikke parringsinstruktioner.
Slet parring
Slet parring med Flow-appen
For at slette parringen med Flow-appen skal du 1) fjerne sensoren fra produktlisten i Polar Flow-webtjenesten og 2) fjerne sensoren fra listen over parrede Bluetooth-enheder på din mobilenhed.
-
Gå ind på flow.polar.com, og log ind.
-
Klik på dit navn øverst til højre, og vælg Produkter.

-
Find produktet på listen, og klik på sletteikonet (X).

-
Bekræft ved at klikke på Fjern.

-
På din mobilenhed skal du fjerne din Verity Sense fra listen over parrede Bluetooth-enheder:
- iOS: Indstillinger > Bluetooth > tryk på “i” ved siden af Polar Verity Sense > Glem denne enhed.
- Android: Indstillinger > Bluetooth > tryk på tandhjulet ved siden af din Polar Verity Sense, og GLEM.
Slet parring med et Polar-ur
Få anvisninger i brugervejledningen til dit Polar-ur på support.polar.com.