FuelWise™
Bevar energien i hele dit træningspas med den intelligente brændstofassistent FuelWise™. FuelWise™ inkluderer tre funktioner, der minder dig om at genopfylde og hjælpe dig med at opretholde passende energiniveauer under dine lange træningspas. Disse funktioner er Automatisk påmindelse om kulhydrater, Manual påmindelse om kulhydrater og Påmindelse om væske.
Det er afgørende for enhver alvorlig udholdenhedsatlet at opretholde passende energiniveauer og holde sig hydreret under en lang præstation. For at kunne præstere dit bedste skal du forsyne dit system med kulhydratet og drikke med jævne mellemrum under et langt løb eller et træningspas. Med to nyttige værktøjer, påmindelse om kulhydrater og påmindelse om væske, hjælper FuelWise dig med at finde den optimale måde at få energi og holde dig hydreret på.
Kulhydrater er perfekte som brændstof, fordi de hurtigt kan absorberes og konverteres til glykose, i modsætning til fedt eller protein. Glykose er den primære energikilde, der bruges under træning. Jo højere træningsintensitet, desto mere glykose bruger du i forhold til fedt. Hvis dit træningspas er kortere end 90 minutter, har du normalt ikke brug for flere kulhydrater. Men ekstra kulhydrater kan dog hjælpe dig med at være mere opmærksom og fokuseret, selv under et kortere træningspas.
Træning med FuelWise
FuelWise™ findes i hovedmenuen under Brændstof og består af tre typer påmindelser under træningspas. Disse funktioner er Automatisk påmindelse om kulhydrater, Manual påmindelse om kulhydrater og Påmindelse om væske. Automatisk påmindelse om kulhydrater beregner dit behov for genopfyldning fra din estimerede intensitet og varighed for træningspas med forbehold for din træningsbaggrund og fysiske oplysninger. Den manuelle påmindelse om kulhydrater og væske er tidsbaseret, hvilket betyder, at du modtager en påmindelse ved angivne intervaller, for eksempel hver 15. eller 30. minut.
Når en af brændstoffunktionerne anvendes, startes træningspasset fra menuen Brændstof. Efter indstilling af din påmindelse og valg af Næste føres du direkte til førtræningsvisning. Vælg derefter din sportsprofil, og start dit træningspas.
Automatisk påmindelse om kulhydrater
Når automatisk påmindelse om kulhydrater anvendes, skal den omtrentlige varighed og intensitet for træningspas indstilles, så vi kan vurdere mængden af kulhydrater, du har behov for til genopfyldning under dit træningspas. Når du vurderer dit behov for genopfyldning af kulhydrater, tager vi højde for din træningsbaggrund og fysiske indstillinger, herunder alder, køn, højde, vægt, maksimal puls, hvilepuls, VO2max, aerobe og anaerobe tærskler.
Din evne til at optage kulhydrater vurderes ud fra din træningsbaggrund. Dette begrænser den maksimale mængde kulhydrater (gram pr. time), som den automatiske påmindelse om kulhydrater kan give dig. Disse data anvendes til at forudberegne forholdet mellem din puls og forbruget af kulhydrater, baseret på dine fysiske indstillinger. Det anbefalede indtag af kulhydrater justeres derefter op eller ned (inden for min./maks. grænser) baseret på pulsdata og det forudberegnede forhold mellem puls vs. forbrug af kulhydrater.
Under træning sporer dit ur dit aktuelle energiforbrug og justerer påmindelsernes hyppighed henholdsvis, men portionsstørrelsen (kulhydrater i gram) er altid den samme under et træningspas.
Indstil automatisk påmindelse om kulhydrater
- Vælg Brændstof > Automatisk påmindelse om kulhydrater i hovedmenuen.
- Indstil den forventede varighed af dit træningspas. Minimum er 30 minutter.
- Indstil den forventede intensitet af dit træningspas. Intensiteten er indstillet med pulszoner. Se pulszoner for at få mere at vide om de forskellige træningsintensiteter.
- Indstil kulhydrater pr. portion (5-100 gram) for dit foretrukne sportsbrændstof.
- Vælg Næste
Efter indstilling af påmindelsen kan du se en oversigt over dine valg. På dette tidspunkt kan du stadig fjerne påmindelsen, du indstillede, eller tilføje en påmindelse om væske. Når du er klar til at starte dit træningspas, skal du vælge Brug nu for at gå til førtræningsvisning.
Når du tilføjer en påmindelse om væske til en automatisk påmindelse om kulhydrater, modtager du også en vurdering af din nødvendige hydrering pr. påmindelse. Dette er baseret på et gennemsnit af sved under moderate forhold
Spis ( ) g kulhydrater! vises på displayet samtidig med en vibration og lyd, når det er tid til at indtage kulhydrater.
Manuel påmindelse om kulhydrater
En tidsbaseret påmindelse, som hjælper dig med at holde dig ernæret, ved at minde dig om at indtage nogle kulhydrater ved faste intervaller. Kan indstilles til at påminde dig med intervaller på 5 til 60 minutter.
Indstil manuel påmindelse om kulhydrater
-
Vælg Brændstof > Manuel påmindelse om kulhydrater i hovedmenuen.
- Indstil intervallet (5-60 minutter) for påmindelsen.
Efter indstilling af påmindelsen kan du se en oversigt over dine valg. På dette tidspunkt kan du stadig fjerne påmindelsen, du indstillede, eller tilføje en påmindelse om væske. Når du er klar til at starte dit træningspas, skal du vælge Brug nu for at gå til førtræningsvisning.
Spis kulhydrater! vises på displayet samtidig med en vibration og lyd, når det er tid til at indtage kulhydrater.
Påmindelse om væske
En tidsbaseret påmindelse, som hjælper dig med at holde dig hydreret, ved at minde dig om at drikke. Kan indstilles til at påminde dig med intervaller på 5 til 60 minutter.
Indstil påmindelse om væske
-
Vælg Brændstof > Påmindelse om væske i hovedmenuen.
- Indstil intervallet (5-60 minutter) for påmindelsen.
Efter indstilling af påmindelsen kan du se en oversigt over dine valg. På dette tidspunkt kan du stadig fjerne påmindelsen, du indstillede, eller tilføje en påmindelse om kulhydrater. Når du er klar til at starte dit træningspas, skal du vælge Brug nu for at gå til førtræningsvisning.
Drik! vises på displayet samtidig med en vibration og lyd, når det er tid til at drikke.
Få mere at vide om FuelWise™