Polar Flow-app
Du kan se en øjeblikkelig visuel fortolkning af dine trænings- og aktivitetsdata i Polar Flow-appen. Du kan også planlægge din træning i appen.
Dagbog
Visningen Dagbog giver dig et hurtigt dagligt overblik over din træning, aktivitet og søvn på ét sted. Tryk på et hvilket som helst element for at se detaljerede oplysninger om det. Du kan tilpasse dagbogen til kun at vise de data, du vil følge.
Søvndata
Følg dine søvnmønstre for at se, om de bliver påvirket af eventuelle ændringer i din dagligdag, og find den rette balance mellem hvile, daglig aktivitet og træning. Med Polar Flow-appen kan du se tidspunktet, mængden og kvaliteten af din søvn.
Du kan indstille din ønskede søvnperiode for at definere, hvor længe du ønsker at sove hver nat. Du kan også bedømme din søvn. Du modtager feedback om, hvordan du har sovet, baseret på dine søvndata, din ønskede søvnperiode og din søvnbedømmelse.
Aktivitetsdata
Se detaljer af din aktivitet 24/7. Find ud af, hvor meget du mangler fra at nå dit daglige aktivitetsmål, og hvordan du når det. Se skridt, tilbagelagt distance baseret på skridt og estimeret forbrug af kalorier.
Træningsdata
Træn med pulsmåling i realtid, følg din rute og distance, og få personlig feedback om hvert enkelt træningspas. Få en hurtig oversigt over din træning, og analysér hver eneste detalje af din præstation med det samme. Få nemt adgang til oplysninger om dine tidligere og planlagte træningspas, og opret nye træningsmål. Du kan også dele højdepunkterne af din træning med dine venner med funktionen Billeddeling. For instruktioner om træning med Flow-appen kan du se Manuel registrering af træning.
Billeddeling
Med funktionen til billeddeling i Polar Flow-appen kan du dele billeder af dine træningsdata til de mest almindelige sociale medier som Facebook og Instagram. Du kan enten dele et eksisterende foto eller tage et nyt og tilpasse det med dine træningsdata. Hvis du har haft GPS-måling aktiveret under dit træningspas, kan du også dele et snapshot af din træningsrute.
Gå i gang med at bruge Flow-appen
Du kan opsætte din Polar Loop ved hjælp af en telefon og Flow-appen.
For at komme i gang med at bruge Flow-appen skal du downloade den fra App Store eller Google Play til din mobilenhed.
Inden du tager en ny mobilenhed (smartphone, tablet) i brug, skal den parres med din enhed. Se Parring af en telefon for at få flere oplysninger.
Din enhed synkroniserer automatisk med Flow-appen, hvis din telefon er inden for Bluetooth-rækkevidde, og Flow-appen kører som minimum i baggrunden. Få flere oplysninger under Synkronisering. Hvis din telefon har en internetforbindelse, synkroniseres dine træningsdata også automatisk til Flow-webtjenesten.