Du er her:Kom i gang > Opsætning af din OH1

Opsætning af din OH1

Vi anbefaler, at du oplader batteriet, inden du begynder at bruge din OH1. Hvis batteriet er helt tomt, kan det tage et øjeblik, før opladningen starter. Se Batterier for detaljerede oplysninger om opladning af batteriet.

Bemærk, at når dit OH1-batteri har nok strøm, annoncerer det sig selv til alle kompatible modtagere i nærheden.

Vælg en opsætningsmulighed:

A. Opsætning med en computer via kabel er hurtigere, og du kan oplade din OH1 samtidigt, men du har brug for en tilgængelig computer. Du har brug for en internetforbindelse til denne metode.

B&C. Mobilopsætning er smart, hvis du ikke har adgang til en computer med en USB-port, men det kan tage længere tid. Du har brug for en internetforbindelse til denne metode.

Udfyld alle de fysiske oplysninger, der kræves til nøjagtige træningsdata på én gang, og få den nyeste firmware til din OH1.

Mulighed A: Opsæt med din computer via FlowSync

  1. Anbring sensoren i USB-adapteren med linsen opad, så kontakterne på sensoren og USB-adapteren mødes (billede 1).
  2. Slut USB-adapteren til din computers USB-port (billede 2), og gå ind under flow.polar.com/start og installér Polar FlowSync-dataoverførselssoftware på din computer.
  3. Log ind med din Polar-konto, eller opret en ny. Vi fører dig gennem indlogningen og opsætningen i webservicen.

Efter opsætningen er du klar til start. Nyd det!

Mulighed B: Mobilopsætning med Polar Flow-app, når du har en Polar-håndledsenhed

Polar OH1 sluttes trådløst til Polar Flow-mobilappen via Bluetooth og ANT+, så husk at slå Bluetooth til i din mobile enhed.

ANT+ er som standard slået til, når du træner og sender dit pulssignal til kompatible enheder i nærheden. Du kan slå ANT+ fra i Polar Beat-appens indstillinger, hvis du vil.

Se kompatibilitet med Polar Flow-appen på support.polar.com.

  1. Download Polar Flow-appen til din mobile enhed.
  2. Slå Bluetooth® til, og åbn Flow-appen på din mobile enhed.
  3. Slå OH1 til ved at trykke på knappen, indtil LED-lampen tændes, og derefter spørger Flow-appen dig, om du vil starte parringen. Acceptér anmodningen om parring, og følg instruktionerne på skærmen.

Efter opsætningen er du klar til start. Nyd det!

Mulighed C: Mobil opsætning med Polar Beat, når du ikke har en Polar-håndledsenhed

Polar OH1 sluttes trådløst til Polar Beat-mobilappen via Bluetooth og ANT+, så husk at slå Bluetooth til i din mobile enhed.

ANT+ er som standard slået til, når du træner og sender dit pulssignal til kompatible enheder i nærheden. Du kan slå ANT+ fra i Polar Beat-appens indstillinger, hvis du vil.

Se kompatibilitet med Polar Beat-appen på support.polar.com.

  1. Download Polar Beat-appen til din mobile enhed.
  2. Slå Bluetooth til, og åbn Beat-appen på din mobile enhed.
  3. Slå OH1 til ved at trykke på knappen, indtil LED-lampen tændes. Find din sensor i Beat-appens indstillinger under Pulsmåler, og tryk på Par. Følg instruktionerne på skærmen.

Efter opsætningen er du klar til start. Nyd det!