Placering af satellitter
Dit ur har en indbygget GPS (GNSS), der giver hastigheds-, tempo-, distance- og højdemåling for en række udendørs sportsgrene og viser din rute på et kort i Polar Flow-appen og -webtjenesten efter dit træningspas. Uret bruger systemerne GPS, GLONASS, Galileo, BeiDou og QZSS samtidigt for at opnå maksimal præcision i hele verden. Som standard bruger uret også GPS med dobbelt frekvens for forbedret positioneringspræcision navnlig ved anvendelse under vanskelige forhold. Du kan i stedet anvende en strømbesparende tilstand på dit ur, hvor GPS'en kører med enkelt frekvens. GPS med enkelt frekvens giver ikke helt så præcise data ved anvendelse under vanskelige forhold, men vil forlænge batteriets kapacitet under træningen. Indstillingen findes under Sportsindstillinger > Placering af satellitter. Vælg Bedre præcision (GPS med dobbelt frekvens) eller Strømbesparelse (GPS med enkelt frekvens).
Assisteret GPS
Uret bruger Assisteret GPS (A-GPS) til at hente en hurtig satellitposition. A-GPS-data fortæller dit ur de forudsete positioner af GPS-, Glonass-, Galileo-, BeiDou og QZSS-satelliterne. På denne måde ved uret, hvor det skal lede efter satellitterne og kan dermed hurtigere definere din startposition. Herved forbedres præcisionen af positioneringsdataene.
A-GPS-dataene opdateres en gang om dagen. Den nyeste A-GPS-datafil opdateres automatisk til dit ur, hver gang du synkroniserer det med Flow-webservicen via FlowSync-softwaren eller via Flow-appen.
Udløbsdato for A-GPS
A-GPS-datafilen er gyldig i op til 14 dage. Nøjagtigheden af placeringen er forholdsvis høj de første tre dage og aftager gradvist i løbet af de resterende dage. Regelmæssige opdateringer hjælper med at sikre et højt niveau af positionsnøjagtighed.
Du kan kontrollere udløbsdatoen for den aktuelle A-GPS-datafil via dit ur. Gå ind under Indstillinger > Om dit ur > Assisteret GPS udløber. Hvis datafilen er udløbet, kan du synkronisere dit ur med Flow-webservicen via FlowSync-softwaren eller med Flow-appen for at opdatere A-GPS-data.
Når A-GPS-datafilen er udløbet, kan det tage længere tid at hente din aktuelle placering, hvorved præcisionen af positioneringsdataene kan mindskes.
For at opnå den bedste GPS-præstation bør du bære uret på dit håndled, mens displayet vender opad. På grund af GPS-antennens placering på uret anbefales det ikke at bære det med displayet på undersiden af dit håndled. Når du anbringer den på et cykelstyr, skal du sørge for, at displayet vender opad.