Training Load Pro
Den nye funktion Training Load Pro™ måler, hvordan dine træningspas belaster din krop, og hjælper med at forstå, hvordan det påvirker din præstation. Training Load Pro giver dig et træningsbelastningsniveau til dit hjerte-kar-system, Kredsløbsbelastning, og med Oplevet belastning kan du vurdere, hvor anstrengende, det føles for dig. Hvis du bruger en separat løbe- eller cykeleffektsensor med dit ur, giver Training Load Pro dig også et træningsbelastningsniveau til dit muskel- og knoglesystem (Muskelbelastning). Når du ved, hvor belastet hvert kropssystem er, kan du optimere din træning ved at træne det rette system på det rette tidspunkt.
Kredsløbsbelastning
Kredsløbsbelastning er baseret på træningsimpulsberegning (TRIMP), som er en alment accepteret og videnskabeligt bevist metode at kvantificere træningsbelastning på. Værdien af din kredsløbsbelastning angiver, hvor stor belastning dit træningspas lægger på dit hjerte-kar-system. Jo højere kredsløbsbelastning, des mere anstrengende var træningspasset for hjerte-kar-systemet. Kredsløbsbelastningen beregnes efter hvert træningspas ud fra dine pulsdata og passets varighed.
Oplevet belastning
Din subjektive fornemmelse er en nyttig metode til at estimere træningsbelastningen for alle sportsgrene. Oplevet belastning er en værdi, der tager hensyn til din egen subjektive oplevelse af, hvor krævende dit træningspas var, og varigheden af dit træningspas. Det kvantificeres med Skalaen for opfattet anstrengelse (RPE), som er en videnskabeligt accepteret metode til at kvantificere subjektiv træningsbelastning. Det er især nyttigt at anvende RPE-skalaen, hvor måling af træningsbelastning baseret på puls alene har sine begrænsninger, f.eks. styrketræning.
Vurder dit træningspas i Flow-mobilappen for at få din Oplevede belastning for træningspasset. Du kan vælge fra en skala på 1-10, hvor 1 er meget, meget nemt, og 10 er en maksimal anstrengelse.
Muskelbelastning (via wattmåler fra tredjepart)
Muskelbelastning angiver, hvor meget dine muskler blev belastet under dit træningspas. Muskelbelastning hjælper dig med at kvantificere din træningsbelastning i træningspas med høj intensitet, f.eks. korte intervaller, sprint- og bakketræningspas, når din puls ikke har nok tid til at reagere til ændringerne i intensiteten.
Muskelbelastning viser mængden af mekanisk energi (kJ), du producerede under et løbe- eller cykeltræningspas. Dette afspejler dit energioutput – ikke det energiinput, det tog dig at producere denne indsats. Jo bedre form, des bedre er effektiviteten generelt mellem dit energiinput og dit energioutput. Muskelbelastning beregnes ud fra effekt og varighed. I tilfælde af løb tæller din vægt også.
Muskelbelastning beregnes fra dine effektdata, så du får kun en Muskelbelastningsværdi for dine løbetræningspas og dine cykeltræningspas, hvis du bruger en separat wattmåler til løb eller cykling.
Træningsbelastning fra et enkelt træningspas
Din træningsbelastning fra et enkelt træningspas vises i opsummeringen af dit træningspas på dit ur, i Flow-appen og i Flow-webtjenesten.
Du får et absolut træningsbelastningstal for hver målt belastning. Jo højere belastning, des mere har det anstrengt din krop. Derudover kan du se en visuel punktskalafortolkning og en verbal beskrivelse af, hvor hård din træningsbelastning fra træningspasset var sammenlignet med dit gennemsnit af 90 dages træningsbelastning.
Skalaen af punkter og verbale beskrivelser tilpasses alt efter dine fremskridt: jo smartere du træner, des højere belastninger kan du tolere. Efterhånden som din kondition og tolerance for træning forbedrer sig, kan en træningsbelastning, der blev vurderet til en værdi på 3 punkter (Middel) for nogle måneder siden, muligvis blive vurderet til en værdi på 2 punkter (Lav) senere hen. Den fleksible skala understreger det faktum, at det samme slags træningspas kan have forskellig indvirkning på din krop alt efter din aktuelle kondition.
Meget høj
Høj
Middel
Lav
Meget lav
Anstrengelse og tolerance
Ud over Kredsløbsbelastning fra individuelle træningspas måler den nye Training Load Pro-funktion din kortsigtede Kredsløbsbelastning (Anstrengelse) og langsigtede Kredsløbsbelastning (Tolerance).
Anstrengelse viser, hvor meget du har anstrengt dig med træning på det seneste. Den viser din gennemsnitlige daglige belastning fra de seneste 7 dage.
Tolerance beskriver, hvor forberedt du er på at udholde kredsløbstræning.Den viser din gennemsnitlige daglige belastning fra de seneste 28 dage. For at forbedre din tolerance for kredsløbstræning skal du langsomt øge din træning gennem en længere periode.
Status på kredsløbsbelastning
Status på kredsløbsbelastning kigger på forholdet mellem din Anstrengelse og Tolerance, og baseret på denne viser den dig, om din Status på kredsløbsbelastning er faldende, opretholdt, effektiv eller overbelastet. Du får også personlig feedback baseret på din status.
Status på kredsløbsbelastning vejleder dig ved at evaluere den virkning, din træning har på din krop, og hvordan den påvirker din udvikling. Hvis du ved, hvordan din tidligere træning påvirker din nuværende præstation, kan du holde din samlede træningsmængde under kontrol og optimere timingen af træning ved forskellige intensiteter. Når du ser, hvordan din træningsstatus ændrer sig efter et træningspas, kan du bedre forstå, hvor stor en belastning der blev forårsaget af træningspasset.
Status på kredsløbsbelastning på dit ur
Brug OP- og NED-knapperne i tidsvisning til at navigere til urdisplayet for Status på kredsløbsbelastning.
- Grafen Status på kredsløbsbelastning
- Status på kredsløbsbelastning
Overbelastet (Meget højere belastning end normalt):
Effektiv (Belastning stiger langsomt)
Opretholdt (Belastning lidt lavere end normalt)
Faldende (Belastning meget lavere end normalt)
- Den numeriske værdi for din status på kredsløbsbelastning (=Anstrengelse divideret med Tolerance.)
- Anstrengelse
- Tolerance
- Verbal beskrivelse af din status på kredsløbsbelastning
Langsigtet analyse i Flow-appen og -webservicen
I Flow-app og -webservicen kan du følge, hvordan din kredsløbsbelastning opbygger sig med tiden, og se, hvordan dine Kredsløbsbelastninger har varieret i løbet af den seneste uge eller de seneste måneder. For at se opbygningen af din kredsløbsbelastning i Flow-appen skal du trykke på ikonet med de tre lodrette prikker i den ugentlige opsummering (modulet for status på kredsløbsbelastning) eller i opsummeringen af træning (modulet for Training Load Pro).
For at se din status på kredsløbsbelastning og din opbygning af kredsløbsbelastning i Flow-webtjenesten skal du gå ind under Udvikling > Kredsløbsbelastningsrapport.
De røde linjer illustrerer kredsløbsbelastningen fra dine træningspas. Jo højere linjen er, des hårdere var træningspasset for dit kredsløb.
Baggrundsfarverne viser, hvor hårdt et træningspas var sammenlignet med gennemsnittet af dine træningspas fra de sidste 90 dage, ligesom skalaen af fem punkter og verbale beskrivelser (Meget lav, Lav, Middel, Høj, Meget høj).
Anstrengelse viser, hvor meget du har anstrengt dig med træning på det seneste. Den viser din gennemsnitlige daglige kredsløbsbelastning fra de seneste 7 dage.
Tolerance beskriver, hvor forberedt du er på at udholde kredsløbstræning. Den viser din gennemsnitlige daglige kredsløbsbelastning fra de seneste 28 dage. For at forbedre din tolerance for kredsløbstræning bør du langsomt øge din træning gennem en længere periode.
Lær om funktionen Polar Training Load Pro i denne indgående vejledning.