Under træning

Gennemgå træningsvisningerne

Under træning kan du gennemgå træningsvisningerne ved at stryge displayet til venstre eller højre. Bemærk, at de tilgængelige træningsvisninger og den information, du ser på træningsvisningerne, afhænger af den valgte sportsgren og af eventuelle redigeringer, du har foretaget af den valgte sportsprofil.

Du kan tilføje sportsprofiler på dit ur og definere indstillingerne for hver sportsprofil i Polar Flow-appen og -webservicen. Du kan oprette brugertilpassede træningsvisninger for hver enkelt sportsgren, du ønsker at udføre, og vælge de data, du vil følge under dine træningspas. Få flere oplysninger under Sportsprofiler i Flow.

For eksempel kan dine træningsvisninger have følgende information:

Din puls og pulsen ZonePointer

Distance

Varighed

Tempo/Hastighed

Din puls og pulsen ZonePointer

Varighed

Kalorier

Maks. puls

Pulsgraf og din nuværende puls

Gnm. puls

Klokkeslæt

Varighed

Baggrundsbelysning altid tændt under træning: Stryg ned fra toppen af skærmen for at trække menuen Hurtigindstillinger ned. Tryk på ikonet Baggrundsbelysning for at vælge Altid slået til eller Automatisk. Når Altid slået til er valgt, vil urdisplayet blive oplyst under hele dit træningspas. Indstillingen af baggrundsbelysning vil som standard vende tilbage til automatisk, efter du er færdig med dit træningspas. Bemærk, at valget af Altid slået til dræner dit batteri meget hurtigere end standardindstillingen.

Indstil timere

Inden du kan bruge timerne under træning, skal du føje timere til dine træningsvisninger. Det gør du enten ved at indstille timervisningen for dit aktuelle træningspas i hurtigmenuen eller ved at føje timere til træningsvisningerne for sportsprofiler i indstillingerne for sportsprofiler i Flow-webtjenesten og synkronisere indstillinger til dit ur.

Se Sportsprofiler i Flow for yderligere oplysninger.

 

Intervaltimer

Hvis du indstiller timervisning for et træningspas i hurtigmenuen, starter timeren, når du starter træningspasset. Du kan stoppe timeren og starte en ny timer som beskrevet herunder.

Hvis du har tilføjet timeren i træningsvisningen for den sportsprofil, du bruger, kan du starte timeren på følgende måde:

  1. Gå til visningen Intervaltimer, og tryk på og hold displayet nede i 3 sekunder. Tryk på Start, hvis du vil bruge en allerede indstillet timer eller oprette en ny timer, under Indstil intervaltimer.
  2. Vælg Tidsbaseret eller Distancebaseret: Tidsbaseret: Angiv antal minutter og sekunder på timeren, og tryk på . Distancebaseret: Indstil distancen på timeren, og tryk på .
  3. Teksten Indstil en anden timer? vises. Tryk på , hvis du vil indstille en anden timer.
  4. Når det er gjort, skal du trykke på Start for at starte intervaltimeren. Når et interval er slut, vibrerer uret.

For at stoppe timeren skal du trykke på displayet og holde det nede i 3 sekunder og trykke på Stop timer.

Nedtællingstimer

Hvis du indstiller timervisning for et træningspas i hurtigmenuen, starter timeren, når du starter træningspasset. Du kan stoppe timeren og starte en ny timer som beskrevet herunder.

Hvis du har tilføjet timeren i træningsvisningen for den sportsprofil, du bruger, kan du starte timeren på følgende måde:

  1. Gå til visningen Nedtællingstimer, og tryk på og hold displayet nede i 3 sekunder.
  2. Tryk på Start for at bruge en tidligere indstillet timer, eller vælg Indstil nedtællingstimer for at sætte et nyt nedtællingstidspunkt. Når det er gjort, skal du trykke på Start for at starte nedtællingstimeren.
  3. Når nedtællingen er slut, vibrerer uret. Hvis du vil genstarte nedtællingstimeren, skal du trykke på og holde displayet nede i 3 sekunder og trykke på Start.

Træning med et mål

Hvis du har oprettet et hurtigt træningsmål baseret på varighed, distance eller kalorier i Flow-appen eller -webservicen og synkroniseret det til dit ur, har du følgende træningsmålvisning som den første standardtræningsvisning:

Hvis du har oprettet et mål baseret på varighed eller distance, kan du se, hvor meget af dit mål, du stadigvæk har tilbage, inden du når det.

ELLER

Hvis du har oprettet et mål baseret på kalorier, kan du se, hvor mange kalorier af dit mål du mangler at brænde.

Hvis du har oprettet et intervaltræningsmål i Flow-appen eller -webservicen og synkroniseret målet til dit ur, har du følgende træningsmålvisning som den første standardtræningsvisning:

  • Afhængigt af den valgte intensitet kan du enten se din puls eller din hastighed/dit tempo og den nedre og øvre puls- eller hastigheds/tempo-grænse for det aktuelle interval.
  • Intervalnavn og invervalnummer/samlet antal intervaller
  • Varighed/distance dækket indtil videre
  • Målvarighed/distance af det aktuelle interval

Dine planlagte træningsmål vil også blive inkluderet i FitSpark-træningsforslagene.

Se Planlægning af din træning for instruktioner til at oprette træningsmål.

Skift interval under en intervaltræning

Intervallet ændres automatisk, når du har afsluttet et interval. Uret giver dig besked ved at vibrere, når intervallet ændres.

Meddelelser

Hvis du træner uden for de planlagte pulszoner eller hastigheds-/tempozoner, giver dit ur dig besked med en vibration.