Polar Flow-webtjenesten
Polar Flow-webtjenesten giver dig detaljeret indsigt i din aktivitet og dine søvnoplysninger. I Polar Flow-webtjenesten kan du også planlægge og analysere din træning i detaljer og få mere at vide om din præstation.
Hvis du har udført opsætningen med en telefon og Flow-appen, kan du logge ind på Flow-webtjenesten med de brugeroplysninger, du oprettede i opsætningen.
Dagbog
Under Dagbog kan du se din daglige aktivitet, søvn, planlagte træningspas (træningsmål) samt gennemgå tidligere træningsresultater.
Rapporter
I Rapporter kan du følge din udvikling.
Ved hjælp af aktivitetsrapporterne kan du følge den langsigtede tendens af din daglige aktivitet. Du kan vælge enten at se dags-, uge- eller månedsrapporter. I aktivitetsrapporten kan du også se dine bedste dage, hvad angår daglig aktivitet, skridt, kalorier og søvn i den valgte tidsperiode.
Træningsrapporter er en praktisk måde at følge din udvikling i træningen over længere perioder. I uge-, måneds- og årsrapporter kan du vælge sportsgrenen for rapporten. I en tilpasset periode kan du vælge både perioden og sportsgrenen. Vælg tidsperioden og sportsgrenen for rapporten fra rullelisten, og tryk på hjulikonet for at vælge, hvilke data du vil have vist i rapportgrafen.