Genstart og nulstilling

Du kan prøve at genstarte dit ur, hvis du får problemer med det. Hvis du genstarter uret, bliver ingen af indstillingerne eller dine personlige data slettet fra uret.

Sådan genstarter du uret

Tryk på TILBAGE-knappen på dit ur, og stryg op, indtil du finder Indstillinger, gå ind under Indstillinger > Generelle indstillinger > Om dit ur > Genstart dit ur. Tryk først på Genstart dit ur, og tryk derefter på for at bekræfte genstarten.

Du kan også genstarte dit ur ved at trykke på knappen og holde den nede i 10 sekunder.

Sådan nulstiller du dit ur til fabriksindstillinger

Hvis det ikke hjalp at genstarte dit ur, kan du nulstille uret til fabriksindstillinger. Bemærk, at hvis du nulstiller dit ur til fabriksindstillinger, tømmes dit ur for alle personlige data og indstillinger, og du skal opsætte det igen til personlig brug. Alle data, du har synkroniseret via dit ur til din Flow-konto, er sikre.

  1. Gå til flow.polar.com/start, og download og installer Polar FlowSync-dataoverførselssoftwaren på din computer.
  2. Slut dit ur til computerens USB-port.
  3. Åbn indstillinger i FlowSync.
  4. Tryk på knappen Factory Reset (Nulstilling til fabriksindstillinger).
  5. Hvis du bruger Polar Flow-appen til at synkronisere, skal du kontrollere listen over parrede Bluetooth-enheder på telefonen og fjerne uret fra listen, hvis det er på listen.

Nu skal du opsætte dit ur igen, enten via mobil enhed eller computer. Du skal bare huske at bruge den samme Polar-konto i den opsætning, du brugte inden nulstillingen.

Hvis du ikke har en computer i brug, eller nulstilling via computer ikke fungerer, kan du også nulstille uret fra selve enheden: Tryk på knappen ur, og hold den nede i 10 sekunder, indtil et Polar-logo vises. Vent på, at uret genstarter, og gentag derefter denne proces 10-12 gange. Når nulstillingen til fabriksindstillinger er afsluttet, bliver du bedt om at vælge dit sprog.