Hurtigindstillinger

Menuen Hurtigindstillinger

Stryg ned fra toppen af skærmen for at trække menuen Hurtigindstillinger ned. Stryg til venstre eller højre for at gennemse, og tryk for at vælge alarm, skærmlås, forstyr ikke-funktionen eller flytilstand:

  • Alarm: Tryk på alarmikonet for at justere alarmindstillingerne.
  • Skærmlås: Tryk på ikonet for skærmlås for at slå skærmlås til. Tryk på knappen i 2 sekunder for at låse skærmen op.
  • Forstyr ikke: Tryk på forstyr ikke-ikonet for at slå det til, og tryk igen for at slå det fra. Når forstyr ikke er slået til, modtager du ingen meddelelser eller underretninger om opkald. Bevægelse til aktivering af baggrundsbelysning er også slået fra.
  • Flytilstand: Tryk på ikonet for flytilstand for at slå den til, og tryk igen for at slå den fra. Flytilstand afbryder al trådløs kommunikation fra dit ur. Du kan stadigvæk bruge det, men du kan ikke synkronisere dine data med Polar Flow-mobilappen eller bruge det med trådløst tilbehør.

Ikonet for batteristatus viser, hvor meget opladning, der er tilbage på batteriet.

Under træning

  • Baggrundsbelysning : Tryk på ikonet Baggrundsbelysning for at vælge Altid slået til eller Automatisk. Når Altid slået til er valgt, vil urdisplayet blive oplyst under hele dit træningspas. Indstillingen af baggrundsbelysning vil som standard vende tilbage til automatisk, efter du er færdig med dit træningspas. Bemærk, at valget af Altid slået til dræner dit batteri meget hurtigere end standardindstillingen.
  • Skærmlås: Tryk på ikonet for skærmlås for at slå skærmlås til. Tryk på knappen i 2 sekunder for at låse skærmen op.