Opsætning af dit ur

For at vække og oplade dit ur skal du slutte det til en strømført USB-port eller en USB-oplader med det specielle kabel, der fulgte med i æsken. Kablet klikker magnetisk på plads. Sørg bare for, at fremspringet på kablet passer med sprækken på dit ur (markeret med rød farve). Bemærk, at det kan tage et stykke tid, inden opladningsanimationen vises på displayet. Vi anbefaler, at du oplader batteriet, inden du begynder at bruge dit ur. Se Batteri for detaljerede oplysninger om opladning af batteriet.

For at opsætte dit ur skal du vælge dit sprog og din foretrukne opsætningsmetode. Uret giver dig tre opsætningsmuligheder: Gå til den mulighed, der er mest bekvem for dig, ved at stryge displayet op eller ned. Tryk på displayet for at bekræfte dit valg.

A. På din telefon: Mobil opsætning er praktisk, hvis du ikke har adgang til en computer med en USB-port, men det kan tage længere tid. Du har brug for en internetforbindelse til denne metode.

B. På din computer: Opsætning med en computer via kabel er hurtigere, og du kan oplade dit ur samtidigt, men du har brug for en tilgængelig computer. Du har brug for en internetforbindelse til denne metode.

Mulighederne A og B anbefales. Du kan udfylde alle de nødvendige fysiske oplysninger til nøjagtige træningsdata på én gang. Du kan også vælge dit sprog og få den nyeste firmware til dit ur.

C. På dit ur: Hvis du ikke har en kompatibel mobil enhed og ikke har adgang til en computer med en internetforbindelse med det samme, kan du starte fra uret. Bemærk, at når du udfører opsætningen fra uret, er dit ur endnu ikke forbundet med Polar Flow. Det er vigtigt, at du udfører opsætningen senere via mulighed A eller B for at få de seneste firmwareopdateringer til dit Ignite 2. I Flow kan du også se en detaljeret analyse af dine trænings-, aktivitets- og søvndata.

Mulighed A: Opsæt med en telefon og Polar Flow-appen

Bemærk, at du skal foretage parringen i Flow-appen og IKKE i din telefons Bluetooth-indstillinger.

  1. Hold dit ur og din telefon tæt på hinanden under opsætning.
  2. Sørg for, at din telefon er sluttet til internettet, og slå Bluetooth til.
  3. Download Polar Flow-appen fra App Store eller Google Play på din telefon.
  4. Åbn Flow-appen på din telefon.
  5. Flow-appen genkender dit ur i nærheden og beder dig om at gå i gang med at parre det. Tryk på Start-knappen på Flow-appen.
  6. Når bekræftelsesmeddelelsen Anmodning om Bluetooth-parring vises på din telefon, skal du kontrollere, at koden vist på din telefon stemmer overens med den kode, der vises på dit ur.
  7. Acceptér anmodningen om Bluetooth-parring på din telefon.
  8. Bekræft pinkoden på dit ur ved at trykke på displayet.
  9. Parring udført vises, når parringen er udført.
  10. Log ind med din Polar-konto, eller opret en ny. Vi fører dig gennem tilmeldingen og opsætningen i appen.

Når du er færdig med indstillingerne, skal du trykke på Gem og synkroniser, og så bliver dine indstillinger synkroniseret til dit ur.

Hvis du bliver bedt om at opdatere firmwaren, skal du slutte dit ur til en strømkilde for at sikre en problemfri opdatering, og derefter acceptere opdateringen.

Mulighed B: Opsæt med din computer

  1. Gå til flow.polar.com/start, og download og installer Polar FlowSync-dataoverførselssoftwaren på din computer.
  2. Log ind med din Polar-konto, eller opret en ny. Slut dit ur til din computers USB-port med det specielle kabel, der kom i æsken. Vi fører dig gennem indlogningen og opsætningen i Polar Flow-webtjenesten.

Mulighed C: Opsæt fra uret

Juster værdierne ved at stryge displayet, og tryk for at bekræfte dit valg. Hvis du på noget som helst tidspunkt ønsker at vende tilbage og ændre en indstilling, skal du trykke på knappen, indtil du når den indstilling, du ønsker at ændre.

Bemærk, at når du udfører opsætningen fra uret, er dit ur endnu ikke forbundet med Polar Flow. Firmware-opdateringer for dit ur er kun tilgængelige gennem Polar Flow. For at få mest muligt ud af dit ur og de unikke Polar-funktioner er det vigtigt, at du udfører opsætningen i Polar Flow-webservicen eller med Polar Flow-mobilappen ved at følge trinene i mulighed A eller B.