Du er her: Kom i gang > Introduktion

Brugervejledning til Polar Vantage V2

Denne brugervejledning hjælper dig med at komme i gang med dit nye ur. Du kan se videovejledninger og ofte stillede spørgsmål på support.polar.com/en/vantage-v2.

Introduktion

Tillykke med dit nye Polar Vantage V2!

Polar Vantage V2 er et luksus multisportsur med alle Polars sportserfaringer samlet i én pakke. Det er udstyret med en avanceret håndledsbaseret pulsmåling og GPS. Med Polar Vantage V2 ved du, hvor du er med din træning, og du kan nemt holde styr på dine fremskridt. Værktøjerne til træningsbelastning og restitutionsmåling hjælper dig med at optimere din træning og undgå overtræning. Test din præstation, og tilpas din puls, hastighed og dine effektzoner med præstationstest til løb og cykel. Letvægtsdesignet er kombineret med førsteklasses materialer. Polar Vantage V2 fås med vigtige, smarte funktioner til ure: kontrolfunktioner til musik, vejr og mobilmeddelelser.

Den unikke restitutionsløsning Recovery Pro hjælper dig med at forhindre overtræning og skader. Den måler, hvor restitueret din krop er, og giver restitutionsfeedback og vejledning.

Find den ideelle mængde træning, så du kan at præstere dit allerbedste, med Training Load Pro, der giver dig et helhedsbillede af, hvordan dine træningspas anstrenger kroppens forskellige kredsløb, og hvordan det påvirker dine resultater.

Præstationstest for løb hjælper dig med at holde styr på dine fremskridt og tilpasse din puls, hastighed og dine effektzoner.

Med præstationstest på cykel kan du tilpasse dine effektzoner og finde din personlige funktionelle tærskeleffekt.

Med restitutionstest for ben kan du finde ud af, om dine ben er klar til træning med høj intensitet på blot få minutter uden brug af specialudstyr – du skal bare bruge dit ur.

Kontrolfunktioner til musik: Naviger nemt rundt i dine playlister, og juster lydstyrken direkte fra dit ur. Polar Vantage V2 opretter forbindelse til din musikapp, så du kan styre den uden at finde din telefon frem.

Med Hill Splitter™ kan du se, hvordan du har præsteret op og ned ad bakker i dit træningspas. Du får detaljerede data om højdeprofilen i dit træningspas, og du kan sammenligne bakkestatistik mellem forskellige træningspas. Hill Splitter™ registrerer automatisk alle steder, hvor det går op og ned ad bakke ved hjælp af din hastighed, distance samt højdedata. Du får en detaljeret indsigt i din præstation, som f.eks. distance, hastighed, opstigning og nedstigning, for hver registreret bakke på din tur.

Bevar energien i hele dit træningspas med den nye brændstofassistent FuelWise™. FuelWise™ minder dig om, at du skal tanke op, og den hjælper dig med at bevare de passende energiniveauer under dine lange træningspas. Se, hvordan din krop bruger forskellige energikilder under et træningspas. Dit energiforbrug opdeles i kulhydrater, proteiner og fedt.

Hold dig på rette spor med Polar Vantage V2 og Komoot. Når du skubber til dine grænser uden for de almindelige ruter, er det vigtigt, at du kan finde vej. Importér ruter fra Polar Flow eller fra Komoot, og følg rutevejledningen i realtid på dit ur. Når du importerer ruten direkte fra Komoot, får du detaljeret rutevejledning.

Yderligere funktioner omfatter:

  • Avanceret håndledsbaseret puls med sensorfusionsteknologien Precision Prime™.
  • Detaljerede vejrdata direkte på dit ur. Tjek aktuelle oplysninger om vejret og få en 2-dages vejrudsigt direkte på uret.
  • Træningsvejledningen FitSpark™ sikrer, at du er klar til din jagt på at erobre stierne med færdige, daglige træninger, der passer til din restitution, parathed og træningshistorik.
  • Se, hvor godt du restituerer fra dagen i løbet af natten med Nightly Recharge™.
  • Få en mere omfattende indsigt i intensiteten af dine løbetræningspas med Løbeeffekt.
  • Funktionen Svømmemetrik registrerer automatisk puls, svømmestil, distance, tempo, svømmetag og hviletider. Distance og svømmetag bliver også registreret i svømning på åbent vand.
  • Hold forbindelsen med Mobilmeddelelser fra din mobil. Få underretninger om indgående opkald, beskeder, e-mails, kalenderbegivenheder og mere.
  • Gør dine løb og ture mere spændende med Strava Live-segmenter. Få underretninger om segmenter i nærheden, se præstationsdata i realtid i løbet af et segment, og se dine resultater, lige efter du er færdig.
  • Polar Vantage V2 understøtter over 130 forskellige sportsgrene. Føj din favoritsport til dit ur i Polar Flow.

Vi udvikler kontinuerligt vores produkter for at få en bedre brugeroplevelse. For at holde dit ur opdateret og få den bedste ydeevne skal du altid sørge for at opdatere firmwaren, hver gang en ny version er tilgængelig. Firmwareopdateringerne forbedrer dit urs funktionalitet med nye funktioner og forbedringer.

Udnyt det hele i dit Vantage V2

Du kan bruge dit ur direkte fra æsken, men for at få den fulde Polar-oplevelse skal du slutte dit ur til Polar Flow, vores gratis app og webtjeneste.

Polar Flow-app

Hent Polar Flow-appen fra App Store® eller Google PlayTM. Synkronisér dit ur med Flow-appen efter træning, og få en øjeblikkelig oversigt og feedback om resultaterne og præstationen af din træning, og giv alle dine venner besked om det, du har nået. I Flow appen kan du også se, hvordan du har sovet, og hvor aktiv du har været om dagen.

Webtjenesten Polar Flow

Synkronisér dine træningsdata til webservicen Polar Flow med FlowSync-softwaren på din computer eller gennem Flow-appen. I webservicen kan du planlægge din træning, se dine præstationer, få vejledning og se en detaljeret analyse af dine træningsresultater, din aktivitet og din søvn. Vis alle dine venner dine præstationer, find andre idrætsudøvere og få motivation fra dine sociale træningsfællesskaber. Som en hjælp til opfølgning på lang sigt har vi samlet alle testdataene på ét sted i Polar Flow-webtjenesten. På testsiden kan du se alle de tests, du har udført, og sammenligne deres resultater. Du kan se dit fremskridt over tid, og du kan nemt få vist ændringer i din præstation.

Du finder alt dette på flow.polar.com