Vej tilbage og Tilbage til start
Navigationsfunktionerne vej tilbage og tilbage til start guider dig begge tilbage til starten på dit træningspas. Vej tilbage guider dig tilbage til dit startsted via den samme vej, du kom, mens Tilbage til start viser dig retningen til dit startsted. Begge funktioner viser afstanden til startstedet for dit træningspas. Med Vej tilbage kan du også zoome ind og ud på ruten.
Vej tilbage kan aktiveres efter starten på et træningspas og kan kun bruges, når du er nået langt nok væk fra dit startsted. Tilbage til start kan aktiveres, før træningspasset er gået i gang, i førtræningsvisning. Skærmen viser derefter afstanden til og retningen for dit startsted igennem hele dit træningspas. Under et træningspas kan begge funktioner tilgås fra visningen Kortnavigation (hvis den er aktiveret i den sportsprofil, du bruger) og fra Indstillinger, når træningspasset er sat på pause.
Bemærk, at GPS-funktionen skal være slået til for sportsprofilen, hvis du vil bruge disse funktioner.
Hvis du vil aktivere vej tilbage fra visningen Kortnavigation:
- Gå til visningen Kortnavigation, og tryk på OK to gange for at åbne kortnavigationsmenuen.
- Vælg Tilbage til start, og vælg Via samme rute.
Hvis du vil aktivere Vej tilbage fra Indstillinger:
- Tryk på TILBAGE for at sætte dit træningspas på pause, og åbn derefter Indstillinger.
- Vælg Tilbage til start, og vælg Via samme rute.
- Hvis kortnavigationsvisningen ikke er omfattet af træningsvisningen for den sportsprofil, du bruger, bliver den føjet til træningsvisninger for dette træningspas.
Følg vejledningen på displayet til startpunktet for dit træningspas. På displayet kan du se afstanden til startpunktet for dit træningspas via ruten.
Zoom
Tryk på OK i kortnavigationsvisningen for at få adgang til zoomtilstanden. For at zoome ind eller ud skal du bruge knapperne OP (+) og NED (–) eller klemme med fingrene. Du kan navigere rundt på kortet ved at stryge. Tryk på TILBAGE for at afslutte zoomtilstand. Din placering på kortet er automatisk centreret.
Hvis du vil aktivere tilbage til start-funktionen fra visningen Kortnavigation:
- Gå til visningen Kortnavigation, og tryk på OK to gange for at åbne kortnavigationsmenuen.
- Vælg Tilbage til start, og vælg Via fugleflugt.
Hvis du vil aktivere tilbage til start-funktionen fra Indstillinger:
- Åbn Indstillinger i førtræningsvisning eller pausetilstand.
- Vælg Tilbage til start, og vælg Via fugleflugt.
- Hvis kortnavigationsvisningen ikke er omfattet af træningsvisningen for den sportsprofil, du bruger, bliver den føjet til træningsvisninger for dette træningspas.
Sådan vender du tilbage til startpunktet via fugleflugt:
- Hold uret vandret foran dig.
- Bliv ved med at bevæge dig, så uret kan registrere, hvilken retning du bevæger dig i. En pil peger i retning af dit startpunkt.
- Følg altid pilen for at vende tilbage til dit startpunkt.
- Uret viser også kursen og den direkte distance (fugleflugt) mellem dig og startpunktet.
Når du befinder dig i nye omgivelser, bør du altid have et kort ved hånden i det tilfælde, at uret mister satellitsignalet, eller at batteriet løber ud.