Brugervejledning til Polar Grit X2 Pro

Denne brugervejledning hjælper dig med at komme i gang med dit nye ur. Du kan se videovejledninger og ofte stillede spørgsmål på support.polar.com/en/grit-x2-pro.

Introduktion

Tillykke med dit nye Polar Grit X2 Pro!

Polar Grit X2 Pro er et hårdført og robust udendørs sportsur i militærkvalitet, der giver opdagelsesrejsende og eventyrere et højteknologisk værktøjssæt, de kan bruge til at navigere og yde deres bedste i ethvert miljø med ro i sindet. En AMOLED-berøringsskærm i høj opløsning beskyttet af ridsefast safirkrystalglas og en kant af rustfrit stål viser tydeligt vigtige oplysninger, selv under de mest udfordrende forhold. Polar Grit X2 Pro har en lang batterilevetid og en omfattende pakke af trænings- og restitutionsværktøjer og er derfor et ur, der er lavet til at udforske verdens vidundere og kroppen.

GPS med dobbelt frekvens og offline kort holder dig på sporet, så du kan udforske ethvert miljø med ro i sindet. Du kan downloade detaljerede topografiske kort fra Polar Flow-webtjenesten og overføre dem til dit ur via en computer. Under træning er kortene tilgængelige som en træningsvisning i fuld skærm som kortnavigation, og uden for træningen kan du få adgang til dem via navigationsvisningen. Du kan bruge offline kort med andre navigationsfunktioner på dit ur såsom Rutevejledning, Komoot-ruter, Vej tilbage og Tilbage til start. Du kan planlægge detaljerede ruter med Komoot og synkronisere dem til dit ur med Polar Flow-appen for at få trinvis rutevejledning på farten. Rute- og højdeprofilerne hjælper dig med at planlægge dit kommende eventyr bedre og se din udvikling på ruten. Brødkrummer gør det muligt at finde tilbage ved hjælp af de geotaggede markører, du har efterladt. Funktionerne Vej tilbage og Tilbage til start guider dig tilbage til startpunktet – du kan vælge enten at gå tilbage via den samme rute eller ved at se retningen til dit startpunkt.

Uret har avancerede udendørs træningsmålinger, herunder Vertikal hastighed, VAM og 3D-hastighed. Vertikal hastighed er en øjeblikkelig måling i realtid af op- og nedstigninger, der bruges til at beregne, hvor mange meter eller fod du stiger op eller ned i minuttet. VAM måler din gennemsnitlige opstigningshastighed i vertikale meter i timen, både under et 30-sekunders vindue og siden starten af ​en omgang. 3D-hastighed ​måler din hastighed ved at tage højde for både din lodrette og vandrette bevægelse. Med funktionen Hill Splitter™ kan du se, hvordan du har præsteret op og ned ad bakker i dit træningspas. Hill Splitter registrerer automatisk alle steder, hvor det går op og ned ad bakke, ved hjælp af din hastighed, distance samt højdedata.

Den nye Polar Elixir Biosensing-teknologi giver Polar Grit X2 Pro mulighed for at måle hudtemperaturen, iltniveau i blodet og hjertets elektriske signal med EKG på håndleddet og en Gen 4-optisk pulsmåling.

Værktøjerne til træningsbelastning og restitutionsmåling hjælper dig med at optimere din træning og undgå overtræning. Den unikke restitutionsløsning Recovery Pro hjælper dig med at forhindre overtræning og skader. Den måler, hvor restitueret din krop er, og giver restitutionsfeedback og vejledning. EKG på håndleddet gør det muligt at udføre en Ortostatisk test, som er en vigtig del af Recovery Pro-funktionen, uden at have parret en Polar-pulsmåler. Nå den ideelle mængde træning for at præstere dit allerbedste med Training Load Pro. Følg dine fremskridt med Polar-tests. Med Præstationstest for løb ved du, hvor din løbepræstation er nu, og du kan tilpasse din puls, hastighed og dine effektzoner, så du altid får mest muligt ud af dine løbeture. Du kan også finde din maksimale puls med testen. Med præstationstest på cykel kan du tilpasse dine effektzoner og finde din personlige funktionelle tærskeleffekt. Med Restitutionstest for ben kan du finde ud af, om dine ben er klar til træning med høj intensitet, på blot få minutter uden brug af specialudstyr – du skal bare bruge dit ur.

Grit X2 Pro leverer en fuld analyse af din krops restitution i løbet af natten og prognose for den kommende dags energi og årvågenhed. Sleep Plus Stages™ til registrering af søvn overvåger dine søvnstadier (REM-søvn, let og dyb søvn) og giver dig feedback om din søvn og en numerisk søvnvurdering. Nightly Recharge™ er en restitutionsmåling til om natten, som viser dig, hvor godt du restituerer fra kravene i løbet af din dag. Funktionen Sleepwise™ giver dig en idé om, hvordan din søvn bidrager til din årvågenhed i dagtimerne og parathed til at præstere.

Yderligere funktioner omfatter:

  • Bevar energien i hele dit træningspas med den nye intelligente brændstofassistent FuelWise™. FuelWise™ minder dig om, at du skal tanke op, og den hjælper dig med at bevare de rigtige energiniveauer under dine lange træningspas.

  • Se, hvordan din krop bruger forskellige energikilder under et træningspas.

  • Gør dine løb og ture mere spændende med Strava Live-segmenter. Få underretninger om segmenter i nærheden, se præstationsdata i realtid i løbet af et segment, og se dine resultater, lige efter du er færdig.
  • Få en mere omfattende indsigt i intensiteten af dine løbetræningspas med Løbeeffekt.
  • Funktionen Svømmemetrik registrerer automatisk puls, svømmestil, distance, tempo, svømmetag og hviletider. Distance og svømmetag bliver også registreret i svømning på åbent vand.
  • Hvileguiden analyserer din puls, mens du laver styrketræning, for at give dig personlig vejledning om optimering af din hvile. Det sker ved at give dig besked, når du er klar til at starte dit næste sæt, så du ikke begynder, før du er restitueret.

  • Træningsvejledningen FitSpark™ sikrer, at du er klar til din jagt på at erobre stierne, med færdige, daglige træninger, der passer til din restitution, parathed og træningshistorik.
  • Med funktionen Stemmevejledning kan du under træningen få stemmevejledning i realtid fra Polar Flow-appen via hovedtelefoner eller højttalere.
  • Polar Grit X2 Pro har vigtige funktioner til smart-ure: kontrolfunktioner til musik, vejr- og mobilmeddelelser.
  • Med udskiftelige armbånd kan du gør dit ur personligt, så det passer til enhver situation og stil.
  • Polar Grit X2 Pro understøtter over 150 forskellige sportsgrene. Føj dine yndlingssportsgrene til dit ur i Polar Flow, og tilpas de sportsspecifikke træningsvisninger baseret på dine præferencer og de målinger, du vil foretage under træningen.

Vi udvikler kontinuerligt vores produkter for at få en bedre brugeroplevelse. For at holde dit ur opdateret og få den bedste ydeevne skal du altid sørge for at opdatere firmwaren, hver gang en ny version er tilgængelig. Firmwareopdateringerne forbedrer dit urs funktionalitet gennem forbedringer.

Få det hele ud af dit Polar Grit X2 Pro

Få forbindelse til Polar-økosystemet, og få mest muligt ud af dit ur.

Polar Flow-app

Hent Polar Flow-appen fra App Store® eller Google PlayTM. Synkronisér dit ur med Flow appen efter træning, og få en øjeblikkelig oversigt og feedback om resultater og præstation af din træning. I Flow-appen kan du også se, hvor aktiv du har været om dagen, hvordan din krop har restitueret fra træning og stress i løbet af natten, og hvor godt du har sovet. Du vil modtage tilpassede tips i Flow-appen om træning samt tips til en bedre søvn og regulering af dit energiniveau på ekstra slemme dage. Alle tips baseres på din automatiske måling om natten med Nightly Recharge og andre parametre, vi har målt for dig.

Webtjenesten Polar Flow

Synkronisér dine træningsdata til Polar Flow-webtjenesten med FlowSync-softwaren på din computer eller gennem Polar Flow-appen. I webservicen kan du planlægge din træning, se dine præstationer, få vejledning og se en detaljeret analyse af dine træningsresultater, din aktivitet og din søvn. Vis alle dine venner dine præstationer, find andre idrætsudøvere og få motivation fra dine sociale træningsfællesskaber.

Du finder alt dette på flow.polar.com