Du er her: Kom i gang > Opsætning af din M600

Opsætning af din Polar M600

Sportsuret Polar M600 er kompatibelt med smartphones med Android 4.4+ eller iOS 10.0+. iPhone-brugere skal som minimum have model 5 eller nyere. Du kan gå ind på g.co/WearCheck på din telefon for at se, om den er kompatibel med Wear OS by Google.


Sådan gør du klar til opsætning

  1. For at sikre dig, at der er nok opladning i din M600 under opsætning, skal du sætte M600 til opladning ved hjælp af enten en strømført USB-port på din computer eller en USB-strømadapter og en stikkontakt. Sørg for, at adapteren er mærket med "output 5 V jævnstrøm", og at den forsyner mindst 500 mA.
  2. Tænd din M600 ved at trykke på tænd/sluk-knappen på siden og holde den nede, indtil Polar-logoet vises. Derefter tager den indledende opstart af operativsystemet nogle få minutter.
  3. Tryk på berøringsskærmen af din M600 for at begynde opsætningen. Swipe derefter op eller ned for at finde dit foretrukne sprog, og tryk for at vælge det. Hvis du vælger et forkert sprog, kan du vende tilbage til listen over sprog ved at swipe fra venstre til højre på berøringsskærmen.
  4. Sørg for, at din telefon er sluttet til internettet og har Bluetooth slået til.
  5. Sørg for, at service-appsene Google™ Search og Google Play™ er opdateret på din Android-telefon. Eller sørg for, at din telefon har den nyeste version af iOS-styresystemet, hvis du bruger iPhone.
  6. Hold din M600 og telefonen tæt på hinanden under opsætningen.

Sådan parrer du din smartphone med Polar M600

Du skal installere Wear OS by Google by Google-appen på din telefon for at forbinde dit smartwatch og din telefon.

  1. Installér Wear OS by Google-appen på din smartphone fra Google Play eller App Store. Eller, hvis du allerede har Wear OS by Google-appen på din telefon, skal du sørge for, at det er den nyeste version.
  2. Hvis du allerede har Wear OS by Google-appen installeret på din smartphone eller en anden enhed sluttet til den, skal du åbne mobilappen og (på en Android-telefon) vælge Tilføj et nyt ur fra rullemenuen ved siden af dit enhedsnavn øverst på skærmen eller (på en iPhone) trykke på de tre prikker øverst til højre på skærmen og vælge Par med en ny bærbar enhed. Fortsæt derefter med at følge anvisningerne herunder fra trin nummer 3.

  3. Når du åbner Wear OS by Google-appen på din telefon, beder den dig automatisk om at starte opsætningen af dit ur.
  4. Swipe op på din M600 for at se dens urkode, og tryk derefter den samme kode på din telefon.
  5. Brugere af Android-telefoner: Du modtager en anmodning om Bluetooth-parring på din telefon. Sørg for, at parringskoden på din M600 stemmer overens med parringskoden, der vises på din telefon. Tryk på Par eller OK.

    iPhone-brugere: Acceptér anmodningen om Bluetooth-parring på din telefon ved at trykke på Par eller OK. Du skal bekræfte tilslutningen af dine enheder: Sørg for, at koden på din M600 stemmer overens med koden, der vises på din telefon, og tryk på BEKRÆFT.

  6. Du får vist en hurtig bekræftelsesbesked på både din M600 og din telefon, når parringen er udført. Derefter tager det et øjeblik, før M600 er færdig med at synkronisere med din telefon.
  7. For at afslutte parringen af din telefon og M600 skal du kopiere din Google-konto fra din telefon til din M600. Du har brug for en Google-konto på din Polar M600 for at kunne bruge appsene på smarturet. Du er også nødt til at aktivere nogle indstillinger. Du skal f.eks. give Wear OS by Google tilladelse til at vise meddelelser, der sendes til din telefon, så du kan få mest muligt ud af dit Polar M600 Wear OS by Google-smartur. Følg anvisningerne på skærmen på din telefon for at gøre dette.
  8. iPhone-brugere: Hvis du ikke allerede har en Google-konto, kan du oprette en under denne fase af opsætningen. Tryk på FORTSÆT, når du får meddelelsen Log ind på din Google-konto, og tryk derefter på Opret konto.

  9. Når parringsfasen af opsætningen er færdig, åbner M600 tidsvisningen, og du vil se Polar M600 tilsluttet øverst til venstre i Wear OS by Google-appen på din telefon.

Efter den indledende synkronisering starter dit nye smartur en vejledning om, hvordan du kommer i gang med uret. Du kan swipe gennem vejledningen og fortsætte opsætningen derefter. Eller du kan springe vejledningen over for nu ved at swipe vejledningskortet ned, og du kan senere vende tilbage til vejledningen ved at swipe vejledningskortet op igen fra bunden af startskærmen.


Sådan aktiverer du Polar-appen på M600

For at få mest muligt ud af din nye Polar M600 og være i stand til at bruge Polars aktivitetsmålings- og træningsfunktioner skal du aktivere Polar-appen på smarturet. For at gøre dette skal du først installere Polar Flow-appen på din smartphone. Hvis du allerede har Polar Flow-mobilappen installeret på din smartphone, skal du sørge for, at det er den nyeste version, og derefter fortsætte opsætningen fra trin nummer 2 herunder.

  1. Gå ind på Google Play eller App Store på din telefon, og søg efter og download Polar Flow-appen.
  2. Åbn Polar Flow-appen på din telefon.
  3. iPhone-brugere: For at fortsætte skal du åbne Polar-appen på din M600 ved at trykke på forsideknappen. Tryk derefter på Start på din telefon.

  4. Vælg, om du vil have M600 på dit venstre eller højre håndled, og tryk derefter på Fortsæt. iPhone-brugere: Tryk på Gem og synkronisér.
  5. Log ind med din Polar-konto, eller opret en ny.
  6. Du får vist “Opsætning udført”, når du har aktiveret Polar-appen på din M600.

iPhone-brugere bør bemærke følgende! Det er nødvendigt at slutte M600 manuelt til et Wi-Fi-netværk. Wi-Fi-forbindelse gør det muligt at bruge Google Play-appen på din M600 til at holde Polar-appen opdateret og til at downloade flere apps til dit Wear OS by Google-smartur.

Brugere af Android-telefoner: Hvis du sluttede din M600 til Wi-Fi ved hjælp af Wear OS by Google-cloud, da du blev spurgt under opsætningen, kan din M600 oprette automatisk forbindelse til Wi-Fi-netværk, der er gemt på din telefon. Få flere oplysninger under Tilslutning til Wi-Fi.

Sådan sluttes M600 til et Wi-Fi-netværk

  1. Sørg for, at displayet på din M600 er aktivt, og at du er på startskærmen.
  2. Swipe ned fra toppen af skærmen for at få adgang til menuen Hurtigindstillinger.
  3. Tryk på ikonet for indstillinger.
  4. Rul til menuen Indstillinger for at finde og trykke på Forbindelse.
  5. Tryk på Wi-Fi.
  6. Tryk på +Tilføj netværk.
  7. Vent på, at smarturet finder tilgængelige Wi-Fi-netværk, og tryk på det, du vil oprette forbindelse til.
  8. Hvis det valgte netværk kræver en adgangskode, skal du trykke på Indtast på telefon. Indtast adgangskoden til Wi-Fi-netværket på din telefon, og tryk på Tilslut.

Opdatering af softwaren

Når du har konfigureret dit M600 smartwatch, skal du opdatere systemsoftwaren, for at få de seneste opdateringer, og for en problemfri brug af dit smartwatch. Du skal også sørge for, at du har den nyeste version af Polar-appen på dit M600.

  • Se dette supportdokument for at finde ud af, hvad de seneste versioner, af de fire softwareopdateringer relateret til din M600, er.
  • Dette supportdokument hjælper dig med at opdatere de fire softwareopdateringer relateret til din M600, når den kører Wear OS by Google-systemsoftwaren.

Så er du klar til at gå i gang!

Bemærk, at du kun kan parre din M600 med én Android-telefon, iPhone eller tablet ad gangen. Du kan parre din M600 med en ny tablet eller telefon, når du først har nulstillet dit smartur til fabriksindstillinger.