Menu

Ofte stillede spørgsmål til Polar Løbeprogram

Hvad er Polar Løbeprogram baseret på?

Det er baseret på træning i den rette pulszone, og videnskaben bag Polar-pulszonerne er grundstenen i programmet. Programmet giver dig en træningsplan til din målbegivenhed baseret på dine personlige egenskaber, din træningsbaggrund og din forberedelsestid. Få en detaljeret beskrivelse af programmet i Polar Løbeprogram.

Hvilke produkter er kompatible med løbeprogrammet?

Med disse enheder kan igangværende træningspasmål synkroniseres med din enhed, og du får vejledning i realtid under træningen.

 

  • Polar V800
  • Polar A300
  • Polar A360
  • Polar A370
  • Polar M200
  • Polar M400
  • Polar M430
  • Polar M600

 

Med følgende enheder kan igangværende løbetræningspas ikke synkroniseres som træningsmål, men når der trænes med pulsmåling, registreres din akkumulerede tid i hver pulszone. Der er ingen tilgængelig vejledning under træning.

 

  • Polar Loop
  • Polar Loop 2
  • Polar Loop Crystal

 

Kan programmet redigeres, efter det er blevet oprettet? Kan måldistancen f.eks. ændres manuelt?

Programmet kan ikke redigeres, efter det er blevet oprettet. Hvis du vil ændre målet fra f.eks. 5 km til 10 km, betyder det naturligvis, at hele programmet skal ændres i overensstemmelse hermed. Du skal oprette et nyt program, hvis du vil lave ændringer.

Programmet giver mig stjerner som belønning – hvordan beregnes de?

Programmet følger hvor længe, du tilbringer i hver pulszone hver træningsuge, og belønner dig med stjerner, alt efter hvor godt du har nået dine mål. Disse stjerner vises også i tidsvisning på din V800, og der vises et trofæ, når et begivenhedsmål er gennemført. 

 

  • 1 stjerne:  I gennemsnit har du nået 75 % af dit mål i hver pulszone
  • 2 stjerner: I gennemsnit har du nået 90 % af dit mål i hver pulszone
  • 3 stjerner: I gennemsnit har du nået 100 % af dit mål i hver pulszone
  • Ingen stjerner, hvis du har trænet for meget (over 200 %) i den moderate zone (3)
  • Ingen stjerner, hvis du har trænet for meget (over 150 %) i træningszoner af høj intensitet (4 og 5)

 

Programopdatering – Hvorfor anbefaler programmet at forblive på det samme niveau/gå ét niveau op/ned??

Anbefalingerne er baseret på, hvor godt du har fulgt programmet. Det anbefaler at fortsætte til det næste niveau, når du har trænet på en sådan måde, at det er passende. Anbefalingen er baseret på akkumulationen af dit pulszonemål.

Inkluderes manuelt tilføjede træningspas i programberegningen?

Nej, fordi programmet kræver pulsmåling og information om den tilbragte varighed i hver pulszone. Denne information er ikke tilgængelig i manuelt tilføjede træningspas.

Inkluderes træningspas, der er importeret fra ProTrainer 5 eller polarpersonaltrainer.com, i programberegningen?

Ja, hvis de indeholder pulseksempler og tid tilbragt i pulszoner.

Er det muligt at indstille visse dage som hviledage?

Ja, når du opretter et nyt program, skal du bare afkrydse hvilefeltet på den dag, du vil indstille som hviledag. Afhængigt af dit program kan en eller flere dage indstilles som hviledage på dette tidspunkt. Når du har oprettet programmet, kan du frit flytte træningspas i den samme kalenderuge ved at trække og slippe dem fra den ene dag til den anden. På denne måde kan du tilpasse hver træningsuge, så den passer ind i dit skema.

Kan jeg udføre et træningspas på en anden dag end den planlagte?

Ja. Du skal bare gå ind på oversigten over Løbeprogram i Flow-webservicen ved at vælge Programmer fra fanen og bare trække og indsætte det træningspas, du vil flytte til en anden dag i den samme kalenderuge, og synkronisere ændringerne til din enhed.

Tager programmet hensyn til træningspas, der ikke er en del af programmet?

Ja, hvis du udfører andre træningspas med pulsmåling under programmet, føjes de også til løbeprogrammets træningstotaler.

Kan jeg se programmer, jeg tidligere har gennemført?

Ja, men kun hvis du ikke har startet et nyt. Det forrige program vises i Program-fanen, indtil der startes et nyt. Dine træningspas for tidligere programmer vises dog i din Polar Flow-dagbog, selv efter du har startet et nyt program.

Kan jeg udføre et træningspas på min cykel?

Ja, du kan. Især i starten af programmet er det fint at udføre et træningspas på din cykel, men i slutningen af programmet er det bedst at fokusere på at løbe. Når du udfører et træningspas på din cykel, skal du huske at følge træningsvejledningen og blive i den rette pulszone.

Hvordan varierer Polar Løbeprogram fra det program, jeg tidligere brugte med polarpersonaltrainer.com?

Programmet på polarpesonaltrainer.com havde to faser: opbygnings- og nedtrapningsfaser. Dette program har tre faser: baseopbygning, opbygning og nedtrapning. Derudover indeholder dette program støtteøvelser, og det fungerer også med et større udvalg af Polar-modtagere.

Hvorfor er programmerne kun til løb? Hvad med andre sportsgrene?

Vi har modtaget flest anmodninger om et løbeprogram, så derfor startede vi med dette. I fremtiden er det muligt, at der kommer træningsprogrammer for andre sportsgrene, f.eks. cykling.

Hvorfor er programmerne kun til begivenheder? Hvad med andre typer programmer?

Vi startede med et begivenhedsprogram, fordi vi modtog flest anmodninger om dette. I fremtiden er det muligt, at der kommer andre slags programmer, som f.eks. programmer til generel konditionsforbedring. Selvom programmet er udviklet til begivenheder, kan du stadigvæk oprette et program, selvom du ikke har en bestemt begivenhed i tankerne. Du skal bare indstille en dato, du finder på, og vælge den måldistance, der passer bedst til dit løbeudviklingsmål.

Min Restitutionsstatus er anstrengt/meget anstrengt, men programmet giver mig stadigvæk besked om at træne - Hvorfor det?

Polar Løbeprogram og Restitutionsstatus er ikke direkte forbundet med hinanden – dette betyder, at programmet ikke tilpasses, hvis din Restitutionsstatus er meget anstrengt/anstrengt. Når du overvejer at udføre et træningspas, er det vigtigt at lytte til din krop. Hvis din restitutionsstatus er meget anstrengt, og du føler dig for træt, kan det være en god idé at springe et træningspas over. En anden mulighed er at udføre et let løbetræningspas i zone 1 og 2, da dette kan hjælpe dig med at restituere.

Jeg synes, det er svært at blive i zone 1 og 2, når jeg løber? Hvad skal jeg gøre?

Skift til gang, hvis det ikke er muligt at blive i den rette zone på anden vis. Det er vigtigt, at du bliver i den rette zone, så det er i orden at gå, især i starten af programmet. Undlad selv at ændre dine pulszonegrænser, hvis du ikke er sikker på, hvad de virkelig er. Hvis du har mistanke om, at nogle indstillinger ikke er korrekte, bør du kontrollere, at din maksimumpuls og andre fysiske indstillinger er korrekte i Polar Flow-indstillingerne. Brug din klinisk målte maksimumpuls eller dine aerobe og anaerobe tærskler, hvis du kender dem.

Jeg træner en masse, og træningsmængden i programmet giver mig bare ikke nok. Hvad skal jeg gøre?

Programmet er baseret på pulsvejledt træning, så intensiteten og varigheden af træningspassene kan variere fra hvad, du er vant til. Især i starten af programmet kan nogle træningspas virke lette, hvis du er vant til at træne en masse. Programmet er udviklet til at opbygge dit konditionsniveau gradvist, og hvis du beslutter dig for at gennemføre programmet, er det meget vigtigt, at du følger vejledningen for at få den rette effekt.

Jeg bruger også Polar Balance, og den giver mig besked om at jogge i 2 timer, men Løbeprogrammet giver mig besked om at jogge let i 30 minutter. Hvad skal jeg gøre?

Polar Balance og Polar Løbeprogram har helt forskellige mål, og der er ingen forbindelse mellem dem. Polar Balance er til vægtkontrol, og løbeprogrammet er til at forbedre løbepræstation. Den daglige aktivitetsvejledning fra Balance er et forslag til, hvordan du kan nå dit daglige aktivitetsmål, og derfor kan den variere betydeligt fra dit træningspas i Polar Løbeprogram.

Contact Us
Kontakt os
Request repair
Anmod om reparation

Change region

If your country is not listed on this page, please find your local contact details, retailers and stores and service points on our global site.