Menu

Hvad hvis Polar Konditionstest ikke fungerer?

Hvis din modtagerenhed ikke kan modtage din puls i starten eller i løbet af testen, mislykkes testen (Test mislykkedes vises på displayet). Husk at fugte elektroderne på senderen, og sørg for, at den elastiske strop sidder tæt nok. Kontrollér, at din modtagerenhed befinder sig inden for et transmissionsområde på højst 1 meter fra senderen. Enheden bør heller ikke befinde sig for tæt på senderen. Hold hænderne ved siden af kroppen. Kontrollér, at hjertesymbolet blinker regelmæssigt, når du starter testen. Hvis du har træningscomputeren FT60 eller FT80, bør du kontrollere, at teksten 'Puls fundet' vises i starten af testen.

Testen er blevet udviklet til sunde voksne mellem 20 og 65 år. Hvis din pulsaflæsning eller teksten 'Puls fundet' vises på displayet inden testen, men testen stadigvæk mislykkes, kan det skyldes hjertearytmi. Visse typer hjertearytmi (mange unormale pulsintervaller) kan resultere i, at testen mislykkes. Disse omfatter f.eks. artrieflimmer eller forkammerflimren, AV-blok og sinusarytmi.

Sunde mennesker kan dog også ind imellem have hjertearytmi, som fører til en mislykket test. Disse situationer er sjældne og er normalt relateret til stress. Det anbefales at gentage testen, når du er mindre stresset. Ind imellem reduceres arytmien, og testen bliver vellykket, når den udføres i siddende stilling.

For at få et pålideligt testresultat skal du huske at følge de grundlæggende anvisninger til udførelsen af Polar Konditionstesten.

Contact Us
Kontakt os
Request repair
Anmod om reparation

Change region

If your country is not listed on this page, please find your local contact details, retailers and stores and service points on our global site.