Menu

Hvordan kan jeg opdatere Polar H10?

Med pulsmåleren Polar H10 kan vi give din sensor nye opdateringer for at forbedre den eller endda give den nye funktioner. Du vil kunne opdatere firmwaren via Polar Beat- eller Polar Flow-mobilapp.

For at modtage firmware-opdateringerne skal din H10-pulsmåler parres med Polar Beat-appen, Android eller iOS eller en anden Polar enhed. Du skal synkronisere den parrede enhed med Flow for at se din H10 på Flow-appens liste over Enheder. Du får en pop-up-besked i Beat- eller Flow-appen når der er en tilgængelig opdatering. 

Hvis du allerede har et træningspas på din H10-pulsmåler, som du endnu IKKE har uploadet til Beat-appen, vil det blive slettet fra pulsmålerens hukommelse under firmware-opdateringen! Inden du opdaterer firmwaren, skal du lade Beat-appen downloade din træning. Beat-appen beder automatisk om at downloade, når den er sluttet til sensoren.

Sådan opdaterer du H10-firmwaren

  1. Åbn Polar Beat- eller Flow-appen på din mobile enhed. Skærmbillederne er fra både Beat- og Flow-appen.
  2. Appen giver dig besked om en tilgængelig opdatering.

          
     
  3. Tag pulsmåleren på. 
  4. Tryk på Opdater, og følg opdateringsudviklingen på skærmen. Bliv ved med at have sensoren på under hele opdateringsprocessen for ikke at afbryde den!

          

     
  5. Tryk på OK, når opdateringen er afsluttet.

        

Sensorparring er nødvendig efter opdatering / batteriudskiftning, hvis du bruger H10 med Polar A360, M400, A300, M450, V650, V800, M200, M600 eller app/enhed fra tredjepart.

Hvis du ikke vil opdatere i det øjeblik, pop-up-beskeden vises for første gang, kan du trykke på Senere og gøre det senere fra Beat-indstillingerne. Naviger til Indstillinger, vælg Pulsmåler og tryk på Opdater. I Flow-appen finder du knappen Opdater til sensoren fra listen over Enheder. Popup-meddelelsen vises én gang om dagen, indtil du opdaterer sensoren.

    

Hvis du har problemer med at opdatere firmwaren, er der nogle tips her, som kan hjælpe dig med at løse problemet:

  1. Prøv at opdatere igen.
    Ind imellem mislykkes den første opdatering, men ved det andet forsøg lykkes det muligvis. Tryk på Prøv igen på meddelelsen Opdatering mislykkedes! i Beat- eller Flow-appen for at forsøge at opdatere firmwaren igen. Du kan prøve igen nogle få gange. Hvis du stadigvæk ikke kan opdatere firmwaren efter adskillige forsøg, kan du prøve de andre trin herunder for at få hjælp.
     
  2. Kontrollér, at du har sensoren korrekt på under opdateringen, og at sensoren og telefonen med Beat- eller Flow-appen befinder sig tæt på hinanden. 
     
  3. Kontrollér omgivelserne. Hvis der er en masse trådløs aktivitet omkring dig, såsom andre Bluetooth-enheder med lav energi, telefoner eller WiFi-basestationer, kan de virke forstyrrende på opdateringen. Forsøg at opdatere på et sted, hvor der er mindre trådløs aktivitet. 
     
  4. Hvis du ser, at der er en tilgængelig opdatering, men opdateringen går i stå, efter du har startet den, kan problemet skyldes Bluetooth-forbindelsen mellem H10 og din telefon. Du kan prøve at udbedre Bluetooth-forbindelsen mellem sensoren og din telefon ved at gøre følgende:
    a.    Slå Bluetooth fra og til igen på din mobilenhed.
    b.    Genstart din mobilenhed.
    c.    Fjern parringen mellem din pulsmåler og mobilenhed, og par dem igen.
           1) På din mobilenhed skal du fjerne din H10-pulsmåler på listen over parrede Bluetooth-enheder: 
                - iOS: Indstillinger > Bluetooth > tryk på “i” ved siden af Polar H10 > Glem denne enhed.
                - Android: Indstillinger > Bluetooth > tryk på tandhjulsbilledet ved siden af din Polar H10, og GLEM.
           2) Følg disse anvisninger på iOS eller Android (link til parringsdokumenter) for at parre H10 med Polar Beat-appen igen.
     
  5. Forsøg at opdatere med en anden telefon.
    Polar H10 virker med de fleste moderne smartphones. iPhone-brugere skal have model 5 eller nyere. Der er en masse variation mellem, hvordan forskellige Android-enheder håndterer de teknologier, der bruges i vores produkter og tjenester, som f.eks. Bluetooth Low Energy (BLE) og forskellige standarder og protokoller. På grund af dette varierer kompatibiliteten mellem telefonproducenter, og desværre kan Polar ikke garantere, at alle funktioner kan bruges med alle enheder. Hvis du har problemer med din telefon, kan du forsøge opdateringsprocessen med en anden telefon, der opfylder disse krav: 
    a.    Fjern parringen mellem H10 og din telefon (se trin 2 for anvisninger).
    b.    Installer Polar Beat-appen på en anden telefon fra Google Play eller App Store.
    c.    Par H10 med Polar Beat-appen. 
    d.    Følg ovenstående anvisninger for at opdatere H10-firmwaren.
     
  6. Send din sensor til lokal service for at få den opdateret.
    Hvis ovenstående tips ikke virkede, kan du indsende din H10 pulsmåler til service. Se denne side for at få flere oplysninger om den lokale support, der ydes i dit land.

Du kan stadigvæk bruge sensoren, selv hvis du ikke opdaterede den.
 

Contact Us
Kontakt os
Request repair
Anmod om reparation

Change region

If your country is not listed on this page, please find your local contact details, retailers and stores and service points on our global site.