Menu

Kom i gang med Polar Løbeprogram

Sådan opretter du et Polar Løbeprogram

Det eneste, du skal bruge for at oprette et Polar Løbeprogram, er en Polar-konto. Inden du opretter et program, skal du sørge for, at alle dine personlige og fysiske oplysninger er korrekte i din Flow-indstillinger. Når du besvarer spørgsmålene om fysisk aktivitetsniveau, skal du desuden sørge for, at de afspejler din rigtige tilstand, da dette afgør hvilket slags program, du får.

Sådan opretter du et program:

  1. Log ind på Flow-webservicen på www.polar.com/flow.
  2. Vælg Programmer fra fanen.
  3. Vælg din begivenhed, giv den et navn, indstil begivenhedsdatoen, og hvornår du vil starte programmet.
  4. Udfyld spørgsmålene for fysisk aktivitetsniveau.*
  5. Vælg, om du vil inkludere støtteøvelser i programmet.
  6. Læs og udfyld spørgeskemaet om egnethed til fysisk aktivitet.
  7. Gennemgå dit program, og justér om nødvendigt eventuelle indstillinger.
  8. Vælg Start program, når du er færdig.

*Hvis fire ugers træningshistorik er tilgængelige, udfyldes disse på forhånd.

A. Begivenhed: Vælg 5 km, 10 km, halvmaraton eller maraton. Din begivenhed afgør dit programs minimumsvarighed.

B. Skema:  Giv dit program et navn, indstil datoen for din begivenhed, og indstil, hvornår du vil gå i gang med det. Du kan gå i gang i dag!

C. Fysisk aktivitetsniveau: Hvor aktiv du er. Det er baseret på din aktivitet fra de forrige tre måneder. Dette udfyldes på forhånd, hvis du har mindst fire ugers træningshistorik tilgængelige i Polar Flow. Du kan ændre valgene, hvis du ikke synes, de afspejler din nuværende kondition.

Forhåndsvisning af program

I forhåndsvisningen af programmet kan du se en oversigt over dit løbeprogram. Kig på programmet for at få en fornemmelse af det, og foretag eventuelle ændringer af valg, hvis det er nødvendigt.  I denne fase kan du stadigvæk redigere indstillinger - programmet tilpasser sig derefter, og du kan se ændringerne med det samme. 

D. Træningsuge: Vælg en uge fra skyderen for at se en mere detaljeret udspecificering af den.

E. Uger i alt: Viser den samlede varighed af dine træningspas for den valgte uge.

F. Skema over træningspas: Se de planlagte træningspas for den pågældende uge. Viser alle dine træningspas – løbe-, mobilitets-, styrke- og udstrækningstræningspas. Klik på et pas for at se de detaljerede oplysninger.

G. Hviledage: Afkryds feltet på hvilken som helst dag for at indstille den som en hviledag. Afhængigt af dit program kan du indstille en eller flere dage som hviledage hver uge. På dette tidspunkt kan du kun indstille en bestemt dag som hviledag hver uge, men du har oprettet programmet, kan du trække og indsætte individuelle træningspas fra den ene dag til den anden. På denne måde kan du tilpasse hvert træningspas fuldstændigt, så det passer ind i dit skema.

Start dit Polar Løbeprogram

Det eneste krav er, at du har pulsmåling under træning. Afhængigt af din enhed er der forskellige måder at udføre et løbetræningspas på.

V800, M400 og M430

Inden du starter et træningspas, skal du sørge for at have synkroniseret dit træningspasmål til din enhed. Træningspassene synkroniseres til din enhed som træningsmål, og du starter dem fra din Dagbog. Følg vejledningen på din enhed under dit træningspas.

  1. På din V800/M400/M430 skal du gå ind på Dagbog.
  2. Vælg en dag at få vist det planlagte mål på.
  3. Vælg målet, og vælg derefter sportsprofilen.
  4. Tryk på START, og følg vejledningen.

Hvis du vil udføre et mål, der er planlagt for en anden dag, kan du – du skal bare vælge en dag fra din Dagbog i V800/M400 og starte det træningspas, der er planlagt for den pågældende dag.

Efter træningen skal du synkronisere din enhed med Flow for at se de detaljerede oplysninger om dit træningspas.

M600

Inden du går i gang med et træningspas, skal du sørge for, at dine træningsmål er blevet synkroniseret til Polar-appen på din M600.

  1. Tryk på forsideknappen af din M600 for at åbne Polar-appen.
  2. Tryk på Træning.
    Du vil blive bedt om at starte et træningsmål, du har planlagt for den pågældende dag. Tryk på fluebensikonet.
    ELLER
    Swipe én gang fra højre til venstre for at åbne listen over træningsmål, der er planlagt for de sidste syv dage, for i dag og for de næste syv dage. Find og tryk på det træningsmål, du vil udføre.
  3. Find og tryk på den sportsprofil, du ønsker at bruge til træningspasset.
  4. Følg vejledningen på din M600.

Analysér dine data med det samme efter hvert træningspas på din telefon. Polar-appen på din M600 synkroniserer automatisk dine træningsdata med Polar Flow-appen, efter du har udført et træningspas. Træningsdataene synkroniseres også automatisk med Polar Flow-webservicen gennem en internetforbindelse.

M200

Dit løbemål for den aktuelle dag vises øverst på listen under Træning på din M200.

  1. Tryk på den HØJRE knap og hold den nede for at vælge løbemålet. Hvis du har planlagt et intervaltræningsmål for den pågældende dag, kan du trykke på den HØJRE knap for at gennemgå de forskellige intervaller af det planlagte løbetræningspas.
  2. Tryk på den HØJRE knap og hold den nede for at åbne listen over sportsprofiler.
  3. Gennemse sportsprofilerne med den HØJRE knap.
  4. Gå udenfor og væk fra høje bygninger og træer. Hold din M200 stille med displayet opad for at opfange GPS-satellitsignalerne. Når signalet er fundet, holder GPS-ikonet op med at blinke og forbliver tændt.

    M200 har fundet din puls, når din puls vises.

  5. Tryk på den HØJRE knap og hold den nede for at vælge den sportsprofil, du vil bruge, og for at begynde målingen af dit løbetræningspas.

A360 og A370

Inden du starter et træningspas, skal du sørge for at have synkroniseret dit træningspasmål til din enhed. Træningspassene synkroniseres til din enhed som træningsmål fra Træning eller Min dag. Du kan kun udføre det mål, der er planlagt for den pågældende dag. Følg vejledningen på din enhed under dit træningspas.

  1. Gå ind under Træning på din A360/A370.
  2. Du vil blive bedt om at starte det mål, der er planlagt for den pågældende dag.
  3. Vælg målet, og vælg derefter sportsprofilen.
  4. Start målet, og følg vejledningen.

Efter træningen skal du synkronisere din enhed med Flow for at se de detaljerede oplysninger om dit træningspas.

A300

Inden du starter et træningspas, skal du sørge for at have synkroniseret dit træningspasmål til din enhed. Træningspassene synkroniseres til din enhed som træningsmål, og du kan starte dem ved at trykke på START i tidsvisning eller fra Mål. Følg vejledningen på din enhed under dit træningspas.

  1. Tryk på START i tidsvisning på din A300.
  2. Du vil blive bedt om at starte det mål, der er planlagt for den pågældende dag.
  3. Vælg Ja, og vælg sportsprofilen.
  4. Start målet, og følg vejledningen.

Hvis du vil udføre et mål, der er planlagt for en anden dag, kan du – du skal bare gå ind under Mål på A300 og vælge det træningspas, der er planlagt for en anden dag.

Efter træningen skal du synkronisere din enhed med Flow for at se de detaljerede oplysninger om dit træningspas.

Loop, Loop 2 og Loop Crystal

Løbetræningspas kan ikke synkroniseres til din Polar Loop som mål, men når der trænes med pulsmåling, registreres din akkumulerede tid i hver pulszone. Der er ingen vejledning under træningen fra din enhed, så du må selv sørge for hele tiden at befinde dig i den rette zone i den rette tidsperiode. Du skal desuden huske, hvad dine zonegrænser er, for at sikre at du får den rette virkning.

Efter træningen skal du synkronisere din enhed med Flow for at se de detaljerede oplysninger om dit træningspas.

Følg din udvikling

Når dit program er i gang, kan du følge din udvikling fra fanen Programmer. Du kan se en oversigt over dit aktuelle program, og hvordan du har udviklet dig.

A. Træningsuge: Vælg en uge fra skyderen for at se en mere detaljeret udspecificering af den.

B. Træningsuge i alt: Viser den samlede varighed af dine træningspas for den valgte uge.

C. Skema over træningspas: Se de planlagte træningspas for den pågældende uge. Se alle dine træningspas – løbe-, mobilitets-, udstræknings- og styrketræningspas. Bemærk, at du kan trække og indsætte hvilket som helst træningspas til en anden dag i den samme kalenderuge. På denne måde kan du tilpasse hver træningsuge fuldstændigt, så den passer ind i dit skema. Bemærk, at et træningspas først kan flyttes til en anden dag, efter programmet er gået i gang.  Så hvis du har planlagt, at dit program skal starte om to uger, kan du ikke flytte træningspas indtil den programmerede startdato. Målbegivenheden kan flyttes inden for den samme kalenderuge under opbygnings- eller nedtrapningsfasen. Den kan ikke flyttes under baseopbygningsfasen. Under baseopbygningsfasen kan du kun brugertilpasse det aktuelle igangværende sæt på fire uger, da programmet opdateres hver 4. uge.

D. Træningstid i pulszoner: Hjælper dig med at holde styr på dine ugentlige mål. Se hvor lang tid, du har akkumuleret i hver zone, sammenlignet med dit mål for den pågældende uge.

E. Begivenhedsforudsigelse: Funktionen til begivenhedsforudsigelse vurderer i hvilket interval, din sluttid for begivenheden kunne være. Det er baseret på resultatet af dit Running Index, som er beregnet fra dine træningspas i løbeprogrammet.

F. Ugentlige præmier: Du modtager en feedback baseret på, hvor godt du har fulgt programmet hver uge, og det antal stjerner, du får, giver dig præcis besked om, hvor godt du klarede dig. Se informationen herunder for at finde ud af, hvad der kræves for hvert antal stjerner, eller hvorfor du ikke fik nogen stjerner i en uge.

  • 1 stjerne:  I gennemsnit har du nået 75 % af dit mål i hver pulszone
  • 2 stjerner: I gennemsnit har du nået 90 % af dit mål i hver pulszone
  • 3 stjerner: I gennemsnit har du nået 100 % af dit mål i hver pulszone
  • Ingen stjerner, hvis du har trænet for meget (over 200 %) i den moderate zone (3)
  • Ingen stjerner, hvis du har trænet for meget (over 150 %) i træningszoner af høj intensitet (4 og 5)

Programopdatering

Efter fire ugers baseopbygning er det tid til at opdatere programmet. Programmet giver dig et forslag til, hvordan du kan fortsætte, baseret på din præstation. Disse er: Gå videre til det næste niveau, fortsæt ved det samme niveau, eller ryk et niveau ned. Bemærk, at hvis du ikke helt har nået dine mål, og programmet foreslår, at du går et niveau tilbage, kan du ikke vælge at gå til det næste niveau. Hvis du har gjort gode fremskridt og nået dine mål, og programmet foreslår, at du fortsætter til det næste niveau, kan du ikke gå et niveau tilbage. Når du har besluttet, hvordan du vil fortsætte med programmet, skal du vælge fortsæt.

Når du træner til 5 km- eller 10 km-begivenheder: Hvis dit program er kortere end 9 uger, er der ingen baseopbygningsperiode, og du vil på intet tidspunkt blive bedt om at opdatere programmet. Hvis dit program er 13 uger eller derunder, får du kun én baseopbygningsperiode på fire uger.

Når du træner til halvmaraton- eller maratonbegivenheder: Hvis dit program er kortere end 15 uger, er der ingen baseopbygningsperiode, og du vil på intet tidspunkt blive bedt om at opdatere programmet.

A. Feedback: Feedback baseret på, hvor godt du har fulgt programmet i løbet af de forrige uger. Dette er hvad, dit foreslåede program er baseret på.

B. Nuværende program og anbefalet program:  Sammenlign dit nuværende program med det, der anbefales til dig.

C. Programopdatering: Afkryds feltet for programopdatering, hvis du vil have, at programmet automatisk opdaterer dit baseopbygningsniveau.

Contact Us
Kontakt os
Request repair
Anmod om reparation

Change region

If your country is not listed on this page, please find your local contact details, retailers and stores and service points on our global site.